43
Rom
Den første rom blev lavet af de spanske
koloniherrer. Som man siger, Der er intet, der er
så dårligt, at det ikke er godt for noget. Rommen
har tiltrukket både pirater og filmstjerner til Cuba.
Spanierne lavede en mørk, stærk og rå rom, men
da en vis herre ved navn Barcadi gik i land i Cuba
i 1830, gik der ikke længe før end, at han havde
udviklet den mildere lyse rom. Men bed ikke om,
at få en Barcadi i Cuba, det kan du nemlig ikke få,
da denne ikke længere produceres her. I stedet kan
du få en Havana Club, der først blev lavet i 1878 af
familien Arechabalas, og i dag er den eneste ægte
cubanske rom, der sælges internationalt.
Cuba Libre
Cuba Libre betyder ’Frit Cuba’ på spansk, og er basalt
set rom og cola, med måske lidt lime. Rommen
kommer selvfølgelig fra Cuba, colaen fra amerikanske
soldater. Drinken blev opfundet i Havana omkring
1900, og blev hurtigt taget i brug til at skåle for et frit
Cuba under den spansk-amerikanske krig.
Daiquiri
Daiquiri er navnet på en landsby i Cuba, men mere
kendt er nok cocktailen. Rom, lime, sukker og knust
is…mmmh. Daiquirien, blev efter sigende, opfundet
af en amerikaner, der arbejdede i en jernmine ved
landsbyen, og dens videre udbringelse i verden kan
vi også takke en amerikaner for. En admiral i flåden
kunne så godt lide den, at han i 1909 tog opskriften med
tilbage til USA.
Mojito
Rom, mynte, lime og sukker. Mojitoens oprindelse fortabes i fortidens
tåger. En historie er, at det var slaverne, der først lavede denne blanding,
en anden historie er, at det var Francis Drake, den engelske viceadmiral,
der slog den spanske armada i 1588. Hvorom alting er, tak til dem der
gjorde det, og skål!