42
Cigarer, rom og citrus
Tobak
Cuba har verdens næststørste område med tobak. Den tobak, der kommer herfra,
kan nemlig ikke sammenlignes med nogen andet i verden. Specielt den tobak, der
dyrkes i Vuelta Abajo anses for at være helt unik og den bedste i verden. I dette ene
område dyrkes, som det eneste sted i Cuba, alle de forskellige typer blade, der skal
til, for at lave en cigar. Der er nemlig brug for forskellige blade til at lave fyldet og
indpakningen, og de kræver forskellige forhold.
Cigarer
Man har røget cigarer i Mellemamerika i hvert fald siden år 900, men det var først
da Columbus landede i Cuba i 1492, at en europæer tog den første cigar i munden.
Derfra spredte cigarrygningen sig, og fra midten af 1800 tallet var der en reel cigar-
produktionen i gang i Cuba. Der findes mange forskellige typer cigarer, og du kan
få gode råd og vejledning i de mange cigarbutikker. Husk at en cigar kan holde sig i
årtier, hvis du opbevarer den ved rette temperatur og fugtighed, så du kan roligt købe
ind til flere års forbrug.
Sukker
Det var Columbus, der kom med sukkerrør til Cuba i 1493. Landets opdeling og
fordeling blev styret af, hvor der var gode forhold for sukkeret, og det var pga.
sukkeret, at slaverne kom til Cuba. Da produktionen var på toppen, var Cuba verdens 3.
største sukkerproducent, men med tabet af de østeuropæiske markeder efter murens
fald, gik det stærkt tilbage.
Citrusfrugter
Cuba er verdens 3. største producent af grapefrugter. De fleste af disse frugter presses
og eksporteres i form af juice, men er du der i sæsonen, skulle du ikke kunne undgå at
finde friske grapefrugter på markedet. Der er også mange appelsiner, igen presses og
eksporteres de fleste, og så er der lidt citroner og lime også. Tag ud og se de smukke
plantager med disse farvestrålende og velduftende frugter.