41
Jibacoa
Jibacoa ligger ca. halvvejs mellem Havana og Varadero. Her er der ikke meget andet
end en håndfuld hoteller og resorts, der ligger spredt ud langs de mange skønne
strande. Vandet er også skønt, og her er rigtig gode snorklemuligheder. Det helt
specielle ved Jibacoa er baglandet, for ikke langt fra vandet, rejser frodige, grønne
bakker sig op, så du er både ved junglen og havet på samme tid. Du kan tage på
vandretur eller cykle i bakkerne, og så køle dig af i bølgen blå bagefter.
Hotel Villa Trópico Jibacoa
- et rigtig godt hotel, som ligger i den østlige ende af Playa Jibacoa. Du er tæt
på en dejlig strand er dejlig, og 50 meter fra kysten er der et smukt koralrev.
Hotellet har små, enkle og lidt gamle bungalows spredt ud i en hyggelig, grøn
have.
Memories Jibacoa
- et rigtig dejligt sted, der ligger smukt i en lille bugt med strand og vand til den
ene side og grønne bakker til den anden. Der er god plads og mange palmer,
planter og blomster over det hele. Værelserne er helt i orden og resortet har
mange gode faciliteter.