

5
Historie
Øernes historie er voldsom, og mange forskellige flag er gået til
tops her. De første indbyggere var indianere, men i 1493 lagde
Christopher Colombus’ flåder til på St. Croix. Han var stadig på jagt
efter Indien, og hans folk blev de første europæere til at
kæmpe mod indianerne, men altså som
bekendt ikke de sidste! Colombus navngav
øerne ”Jomfruøerne”.
Øerne var nu spanske, men rygterne om den
nye verden spredtes, og siden rykkede både
pirater og krigsflåder fra hele Europa ind.
Danskerne ville også være med. De grundlage
hovedstaden Charlotte Amalie i 1672 -
dengang hed byen Taphus og bestod mest af
værtshuse og barer, hvor piraterne drak rom.
Danskerne anlagde sukkerplantager på øerne, men der var
brug for arbejdskraft i plantagerne, og det hentede man på
Afrikas Vestkyst. Over en fjerdedel af slaverne døde på vej til
øerne, og endnu flere døde, fordi arbejdsforholdene var så
groteske.
Vi danskere kan bedst lide at huske,
at det var den danske generalguvernør Peter von
Scholten, der afskaffede slaveriet på øerne i
1848. Øerne blev endeligt solgt og overdraget til USA i 1917.