Shwenandaw Kyaung er et lille,
utroligt smukt, tempel, der er lavet af sirligt udskåret teaktræ. Det
er den eneste bygning, der er tilbage af Kong Mindons oprindelige
palads - hele bygningen blev nemlig flyttet væk fra paladsområdet,
da Kong Mindons efterfølger, Kong Thibaw, var bange
for, at Kong Mindon ville spøge i det.
12
Mandalay
I 1857 besluttede Kong Mindon at bygge en ’gylden’by. Resultatet blev Mandalay.
Byen var Burmas sidste kongelige hovedstad, indtil den i 1886 blev erobret af
briterne. I dag er byen en skøn blanding af smukke historiske seværdigheder,
moderne bygninger, støvede og travle gader, små og store butikker og en overflod af
imponerende templer. Mandalay betragtes også som landets kulturelle hovedstad,
og det er her, meget af landets bedste kunsthåndværk bliver fremstillet.
Kuthodaw Pagoda er hjemsted
for verdens største bog. Ved det 6.
buddhistiske konvent for 500 år siden
læste munke på skift op af Buddhas
lære i mere end 200 dage og nætter.
Oplæsningerne blev hugget ud på
729 store marmorplader, og alle disse
indhuggede "blade" fik hver et lille
tempel bygget rundt om hovedtemplet.
Bymuren og voldgraven er mere
end 6 kilometer lang og ligger i en
firkant omkring den plads, hvor
det gamle fort lå.