31
Hardcore punk.
Næsten alle Bostons universiteter
har deres egen radiostation, og på nogle af disse bliver
der spillet hardcore punk. Mange berømte punkbands
stammer fra Boston-området, og der findes stadig mange
klubber, hvor der er punk på programmet. Nogle af disse
ligger i Lansdowne Street, hvor der også findes mange
andre klubber, barer og restauranter.
Boston Cream Pie
er en slags
lagkage med crème og chokolade-
glasur. Den blev opfundet på
Bostons Parker House Hotel af
en kok med både armensk
og fransk blod i sine
årer i 1856, og
nøjagtig 140 år
senere blev den
udnævnt som staten
Massachusetts officielle
dessert!
Sam’s Bar
TV serien Cheers, (på dansk
Sam’s Bar), brugte billeder af facaden af
Boston pubben The Bull and Finch Pub i
sine indledende og afsluttende montager.
Seriens popularitet smittede naturligvis
af på den oprindelige pub. Pubben, der
nu hedder Cheers Beacon Hill, har stadig
samme facade, men da den indenfor ikke
ligner pubben fra TV-serien har ejerne
bygget en til et andet sted i byen.
Union Oyster House
Boston er byen hvor man spiser seafood.
Friske østers, muslinger, hummer, tun og
meget meget mere..Især kan nævnes the
Union Oyster House tæt ved Faneuil Hall,
som er USA´s ældste restaurant, og hvor
Kennedy havde sit stambord.
Coolidge Corner Theatre
er en biograf, men også meget mere end
det. Det er ikke Hollywood film, der vises her. Det er kunstneriske film,
kultfilm, dokumentar film, internationale film og alt godt fra havet.
Stedet åbnede i 1933 og har til huse i en gammel ombygget kirke.
New England Patriots
- eller
The Pats som de lokale kalder dem -
er et af de mest succesrige hold i amerikansk
fodbold. Med tre Super Bowl titler i tiden efter
år 2000 er holdet en magtfaktor i denne, for den
normale dansker, ukendte sport. På Gillette
Stadium i en forstad til Boston trækker holdet
70.000 tilskuere til hver og en af deres kampe.