Previous Page  29 / 36 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 29 / 36 Next Page
Page Background

29

Universiteterne

Boston University

er byens største med ca. 35.000 studerende. Martin

Luther King tog sin PhD her, og BU er i det hele taget kendt for at være på

forkant med at bekæmpe sociale uligheder. Herfra kommer nemlig den

første kvindelige, den første sorte kvindelige og

den første indianske doktor i USA.

Harvard University

åbnede i 1636 som USA’s første universitet.

Harvard, og nok specielt deres juridiske fakultet, er et af verdens

mest kendte og mest eftertragtede universiteter. Der er i dag

ca. 21.000 studerende, og de har glæde af den 3. største

bogsamling i verden. Flere amerikanske præsidenter har gået

på Harvard, lige fra Theodore Roosevelt over JFK til Obama.

Beklee College of Music

blev etableret

i 1945, hvor det gjorde sig bemærket

ved at være det eneste sted i landet, der

underviste i den tids populære musik:

jazz. Stedet er stadig i første række på

mange områder inden for musikken, og

de i dag ca. 4.000 studerende kan glæde

sig over at have mulighed for at uddanne

sig i både jazz, rock, elektrisk guitar,

filmmusik og meget mere.

MIT (Massachusetts Institute of Technology)

er et af verdens

førende tekniske universiteter. Deres fokus er på teknologi og naturvidenskab, og de har udklækket hele

72 nobelpristagere! Uden MIT ville verden også være foruden GPS, www, regneark, radar og hologrammer!

Fra MIT kommer også Oliver R Smoot, hvis højde i 1958 blev brugt af nogle glade studerende til at måle

Harvard broen, der går fra Boston til Cambridge. Heraf kommer måle enheden 1 smoot, der stadig bliver

brugt den dag i dag - og på broen kan du fortsat se måle-aftegningnerne fra 1958.

Der ligger ca. 100 universiteter i Boston og omegn, og tilsammen har de over en kvart million

studerende! Her er universiteter med bredt fokus på de almene fag, og så et utal af steder, der

specialiserer sig i alt fra teknologi, kunst, musik, lægevidenskab

og ’you name it’...