Previous Page  23 / 48 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 23 / 48 Next Page
Page Background

23

Adam’s Peak, også kaldet Sommerfuglebjerget, er et 2.243

meter højt bjerg i det centrale Sri Lanka. Bjerget anses for at

være helligt, og hvert år valfarter tusindevis af pilgrimme hertil.

På toppen af bjerget er der en fordybning i klippen, der ligner

aftrykket af en stor fod. Både kristne og muslimer hævder, at

det er Adams fodaftryk, mens hinduer mener, at det er Shivas,

og buddhisterne holder på, at det er Buddhas. Fodaftrykket

bliver i dag passet af buddhistiske munke, men pilgrimme af

alle religioner kommer her for at bede. Turen op ad de 3.306 trin

tager ca. 3 timer, og de fleste vælger at gøre dette i tusmørket

før daggry for at se solopgangen fra toppen. Der er gadelamper

langs trappen hele vejen op, så du kan se, hvor du går, og der er

også boder undervejs, hvor du kan købe lidt at drikke eller spise.

Det er en hård tur, men alle anstrengelserne værd! Synet ved

solopgang er bevægende, og du kan næsten ikke undgå at blive

momentært religiøs eller overtroisk af det.

Adam’s Peak