Det nordlige Indien
Det nordlige Indien har høje tinder og dybe, brede dale. Her er bjergtoppe over 7.000
meter, og områderne har været ret isolerede pga. den besværlige geografi. Helt i nord er
kulturen en blanding af det indiske og det tibetanske, og her er mange forskellige etniske
grupper. I delstaten Jammu og Kashmir er størstedelen af befolkningen muslimer, mens
en overvældende del af befolkningen i delstaten Himachal Pradesh er hinduer. I bjergene
drikkes der en speciel grøn te med krydderier og mandler, og det er også her,
du skal købe lækre pashmina-sjaler.
Der er mange smukke klostre og templer i bjergene.
Enhver bakketop synes næsten at være prydet med
disse smukke bygninger, og alle steder er der munke
i deres farverige dragter. Med fantastiske udsigter,
flotte malerier, buddhastatuer og smukke sølv- og
guldstupaer vil de forskellige bygningsværker
imponere dig på hver deres måde. Fra Leh kan du gå
de ca. 3 kilometer til
Shankar Gompa-klosteret
. Her
bor Gelukpa-sektens lokale overhoved sammen med
ca. 25 munke. Gelukpa-sektens medlemmer går med
gule hatte, så de er lette at genkende.
42