9
Cubas Kæmper
José Marti
Cubas nationalhelt og den cubanske revolutions fader. Allerede som 16-årig kom han i fængsel for at ytre
sig imod de spanske koloniherrer, og siden da kæmpede han hele sit liv for at befri Cuba. Han kæmpede
mest med ord, både det talte og det skrevne, og han anses for en af Latinamerikas største intellektuelle og
litterære stjerner. Han kæmpede også med sværd og organiserede den cubanske revolution i 1895, hvor
han selv deltog og døde på slagmarken.
Fidel Castro
Alle kender Castro. Han var leder af den bevægelse, der væltede den amerikansk støttede præsident
Fulgencio Batista i 1959 og sad på magten i Cuba indtil 2008. Castros vision var at bygge et Cuba
baseret bl.a. på principper om national selvstændighed, statsejet produktion, lighed i uddannelse,
sundhedsydelser, bolig og løn, almen adgang til sport og kunst, ateisme, racelighed og høj moral.
En blanding af mange ikke lige realistiske principper, hvoraf nogle blev til noget, og andre ikke, nogle
blev indført med magt og undertrykkelse, nogle gav bagslag, og nogle gav gode resultater. Siden 2008 har
Fidels bror Raul besat præsidentposten, og han har bebyrdet at han ikke genopstiller til valget i 2018, så
det bliver spændende at se, hvem der så skal overtage magten.
Che Guevara
Den argentinsk-fødte Ernesto Guevara med tilnavnet Che (der betyder ven) mødte Castro i 1955
og så lyset i form af den væbnede revolution som vejen til frihed og lighed. Han var ved Castros
side fra begyndelsen af revolutionen og fik senere tildelt store poster i Castros regering. Fra Cuba
drog han videre til andre lande, hvor han med mindre held også
prøvede, at gennemføre revolutioner. Han blev dræbt i Bolivia i 1967,
og i dag ligger hans jordiske rester
i et mausoleum i
Santa Clara, byen
hvor han ledte
det vindende
slag imod Batistas
styrker. Ches
eftermæle som
forkæmper for
frihed og lighed
deles ikke af alle,
men stort er det.