Thailand har siden 1200-tallet været en selvstændig nation og har aldrig været koloniseret. I 1782 tog
general Chao Phya Chakri magten og startede derved det kongedynasti, der sidder på tronen den dag i
dag. Chao Phya Chakri byggede en hovedstad ved siden af en lille handelsstation ved navn Bangkok. I 1932
afskaffedes enevældet, og monarken blev nu magthaver af navn, men ikke af gavn. Dog
er den nuværende konge
Bhumibol Adulaydei
(udtales Omipon), der
besteg tronen i 1946,
meget vellidt af folket,
og han kan blot ved at
udtale sig påvirke vigtige
politiske beslutninger.
Kæmpe billeder af ham
og dronningen hænger
overalt sammen med
det gule kongeflag,
og han behandles
med ydmyg respekt.
Majestætsfornærmelse er
faktisk strafbart og kan give
mange års fængsel. Så tegn
aldrig på et billede
af kongen, lad aldrig en pengeseddel,
med kongen afbilledet, ligge på jorden.
Chulalongkorn og Bhumipol er de mest
populære konger i Thailand
Chulalongkorn
Kong Chulalongkorn regerede fra 1868 til
1910 og omtales som ”Det moderne Thailands
fader”. Chulalongkorn var en meget aktiv
leder, der moderniserede forvaltningen og
indførte bl.a. statslig skoleundervisning.
Meget at Thailands nutidige velstand kan
siges at være et resultat
af hans fremsynede visioner.
Kongen af Thailand
45