31
thailandske
køkken
Steve Café i Bangkok serverer
ægte lækker thai mad i hyggelige
omgivelser.
Det thailandske køkken er alsidigt, flot og sundt, og faktisk
betragtes det af mange, som det bedste køkken i verden!
Det siges, at der er så mange retter, at du kan spise en ny
en hver dag i et helt år….så du behøver ikke at være bange
for at smagsløgene kommer til at kede sig på din ferie!
Desuden er maden meget dekorativ. Den er farverig - mange
retter er knald røde, gule eller grønne - og den serveres
tit på store bananblade dekoreret med flotte frugt- og
grøntsagsudskæringer.
Grundingredienserne er enten kylling, svinekød, oksekød,
rejer eller fisk. Maden tilberedes med mange spændende
krydderier så som karry i mange afskygninger, hvidløg,
citrongræs, chili, ingefær, peber, basilikum, koriander – og
tit med kokosmælk.
Maden kan tilberedes så stærk, som den ønskes. Mange
thairetter er slet ikke stærke, mens andre godt kan rive
lidt…da køkkenet
både rummer stærkt,
sødt, surt og salt,
kan der skabes
en flot balance
mellem de mange
krydderier lige
nøjagtig efter
kokkens smag.