Buddhismen kom til Sri Lanka fra Indien et par hundrede år før vores
tidsregning, og munkeordenen (sangha) har eksisteret lige siden.
Den srilankanske udgave af buddhismen er præget af traditionelle
gudefortællinger, og der er en meget skarp opdeling mellem hvem,
der bedes til hvornår. I templerne æres Buddha i håbet om, at den
bedende kan opnå åndelig styrke og derigennem et bedre liv i næste
reinkarnation, mens ønsker om personlige fordele og goder i dette liv
rettes til de traditionelle guder.
5
Ifølge hinduerne blev Sri Lanka skabt af guderne.
Vindenes gud Vaya prøvede at blæse toppen af gudernes
bjerg, men kæmpefuglen Garuda beskyttede bjerget
med sine store vinger. Garuda blev imidlertid træt og
sænkede sine vinger et øjeblik - og woosh,
vinden ramte bjerget, toppen røg af og landede i havet.
De fleste templer findes i de nordøstlige egne. Der
er dog også et par hindutempler i Colombo fx Sri
Kailawasanathan Swami Devasthanam templet,
der efter sigende er det ældste hindutempel i byen.
Sri
Lanka