Jaisalmer
Ørkenbyen Jaisalmer rejser sig foran dine øjne, som en drøm lavet af sand. Det ser
helt uvirkeligt ud, som om den nærmest svæver oppe i luften. Du skal selvfølgelig
besøge det store sandstensfort, der har tilnavnet ”Det Gyldne Fort”, da fortet
antager en nærmest gylden farve, når solen går ned. En stor del af byens befolkning
lever inden for fortets mure, og her findes også flere smukke Jain-templer. Du bliver
også nødt til at gå en tur rundt om Gadsisar Lake og se byens spejlbillede i vandet.
10
Mandir Palace
Et gammelt palads lige udenfor det store fort. Ægte, meget
smukke værelser, hvor du kan mærke historien.
Enkel restaurant og dejlig pool.
Hotel Rang
Mahal Palace
Et nybygget stort flot hotel. Nydeligt på alle måder. Har pool og
smukke, rumlige værelser.
En gang tjente byen penge
på at opkræve afgifter
fra forbipasserende
handelskaravaner. I dag er det
turisterne, der kan tage med en
kamelkaravane ud og overnatte
mellem sanddynerne i ørkenen
– en smukkere stjernehimmel
kommer du aldrig til at se.