Træmaskerne laves kun af specialister, det kræver
meget trænede finger for at kunne lave de 30 til 40
masker, der bruges i de forskellige danse. Maskerne
laves mest i byen Mas.
Kunsthåndværk
Bali er kendt for sit mangfoldige og smukke kunsthåndværk. Flot udskårne døre og vinduer, smukke statuer i træ og sten, malerier i
mange forskellige stilarter, spændende masker og flotte smykker. Der har selvfølgelig været kunst lige så længe, som der har været
mennesker på Bali, men Majapahit kongeriget, der herskede i det 13. århundrede, lagde grunden for meget af den kunst, der findes på
Bali i dag. Den oprindelige kunst var tæt forbundet med religionen, men i 1920- og 30erne søgte en række vestlige kunstnere til Bali,
og et resultat af deres indflydelse var en mere individualistisk kunstnerisk udfoldelse. Fra den tid har der derfor været mange forskellige
kunststilarter på Bali, og du kan opleve mangfoldigheden på de mange gallerier og udstillinger. Da turisterne begyndte at flokkes til Bali,
fik kunsthåndværkerne pludseligt et enormt marked for deres produkter, og kunsten har siden da floreret som aldrig før. I dag findes der
således et utal af dygtige kunsthåndværkere på Bali, der producerer top kvalitet kunst. Der findes også en del masseproduceret skrammel
men faktisk er nogle af de masseproducerede ting og sager også ret pæne at se på.
10