C&C Travels Rejseavis 2023

Kvinde fra Ha Giang i Vietnam C&Cs mand på Bali, Mr. Made samarbejder med lokale skoler om at indsamle plastik. Alle arbejder frivilligt, men eleverne får enten skolesager eller T-shirts for deres indsats. Projektet hedder “Mari-Mari”, som betyder “Lad os gøre det”. Det kan være svært at få et job, og en måde for fattige familier at skaffe en indtægt er ved at blive selvstændige. For et ganske lille beløb er det muligt at lave en bod og sælge fx madvarer, tøj eller smykker, men det kræver selvfølgelig startkapital. Gennem mikrolån har vi støttet næsten 100 personer i en fattig forstad i Bangkok med netop dette. Mange skoler i Thailand mangler rent drikkevand, og derfor er både elever og lærere ofte syge. Får en skole rent vand, viser erfaringen, at det betyder lavere fravær, og efter et stykke tid også højere karaktergennemsnit. Derfor har vi valgt at give vandrensningsanlæg til skoler i Thailand, både for børnenes og lærernes helbred, men også for at højne børnenes uddannelse og derved fremtidige muligheder for at klare sig selv godt. Vi har installeret i alt 36 vandrensningsanlæg – de fleste i det nordlige Thailand, men også et par stykker ved Trat i den sydøstlige del af landet. Vi arbejder med både gadebørn, unge udsatte og etniske minoriteter i Vietnam. Børn og unge fra fattige familier fristes til at tage til storbyen eller bliver lokket med falske løfter om jobs. Vi støtter forebyggende arbejde gennem oplysning om trafficking og ved at ruste unge til at træffe gode valg efter skolen. Vi støtter også, når det først er gået galt, og et barn eller ungt menneske er endt på gaden eller som offer for trafficking. Minh stak af fra sin familie i Mu Can Chai regionen for at finde lykken i storbyen. Han endte på gaden i Hanoi, hvor han blev fundet af vores partners outreach team, der holder øje med bus- og togstationer efter nyankomne børn og unge. De hjalp ham med at overleve på gaden og til sidst med at komme tilbage til sine forældre i provinsen. Han er nu med projektets hjælp kommet i lære i en lokal møbelbutik. Kvinden på billedet herunder bor i Ha Giang i det nordlige Vietnam. Hun har fem børn, og da hendes mand døde, havde hun svært ved at brødføde dem alle. Derfor var hun fristet, da hun blev tilbudt et job i Kina. Men sådanne tilbud er ofte et røgslør for menneskehandel, og når kvinderne er kommet over grænsen, bliver de solgt til bordeller eller tvangsgiftet. Heldigvis blev denne kvinde standset af den lokale kvindeorganisation, som havde fået træning med støtte fra C&C Hjælpeprogrammer. De frarådede kvinden at rejse og gav hende en drægtig ko, der kan give mælk til familien og en fremtidig indtægt ved salg af kalven. Skrald på Bali Fattigdomsbekæmpelse i Bangkok Vand på skoler i Thailand Projekter i Vietnam SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 49

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=