C&C Travels Rejseavis 2023

C&C Hjælpeprogrammer blev stiftet i 2014 af ejere og ansatte i rejsebureauet C&C Travel. C&C Travel havde i flere år lavet små hjælpeprogrammer i mange af de lande, vi arrangerer rejser til. Vores håb har altid været, at rejserne kan være til glæde ikke kun for de rejsende, men også for dem hvis lande vi sender gæster til. I dag har foreningen over 300 medlemmer – og der er altid plads til flere. C&C Hjælpeprogrammer støtter projekter i de lande, hvor C&C Travel har gæster. På den måde støttes lokalsamfundet på de steder, hvor C&C Travel arbejder, og rejsegæsterne kan besøge projekterne på deres rejse. Alle, der rejser med C&C Travel, får mulighed for at bidrage med 95 kr. til foreningen, og C&C Travel matcher bidraget. Det vil sige, at for hver 95 kr. de rejsende giver, lægger C&C Travel yderligere 95 kr. oveni. Mangrover er noget af det bedste, man kan få til at holde på CO2. Det er de, fordi de ikke kun holder på CO2’en i den del af træet, der er over jorden, men også i deres enorme netværk af rødder. Og ikke nok med det, mangrover sikrer også kysten imod erosion og tiltrækker fisk, som lokalbefolkningen kan fange. I 2019 plantede vi 80.000 mangrovetræer i Masbate. De er nu over 2 meter høje, og vi planter nu 70.000 mere i Burias. C&C Hjælpeprogrammer udfører hvert år en stor uddeling af madvarer, legetøj og andre fornødenheder til fattige familier i Filippinerne, hvor behovet er rigtig stort. Som regel kombinerer vi julepakkerne med uddeling af en anden form for mere langsigtet støtte som fx grise eller geder. Det kalder vi for Operation Julepakke. I 2022 foregik Operation Julepakke på det sydlige Palawan, hvor vi uddelte 342 geder og 665 julepakker i landsbyerne i bjergene. Vores hold så med egne øjne, hvilken forskel uddelingen gør. De mødte bl.a. en kvinde med ni børn, der lige havde mistet sin mand. Hun var dybt taknemmelig over, at hun kunne give sine børn mælk og måske også kød, og at hendes mindste børn fik legetøj. Operation Julepakke Mangrover i Filippinerne Operation Julepakke HJÆLPEPROGRAMMER 48 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=