Mangrover er noget af det bedste, man kan få til at holde på CO2. Det er de, fordi de ikke kun holder på CO2’en i den del af træet, der er over jorden, men også i deres enorme netværk af rødder. Og ikke nok med det, mangrover sikrer også kysten imod erosion og tiltrækker fisk, som lokalbefolkningen kan fange. I 2019 plantede vi 80.000 mangrovetræer i Masbate, og i 2023 plantede vi yderligere 70.000 på øen Burias. Mangrover i Filippinerne C&Cs mand på Bali, Mr. Made, samarbejder med lokale skoler om at indsamle plastik. Alle arbejder frivilligt, men børnene får enten skolesager eller T-shirts for deres indsats. På den måde sikres det, at plastiken ikke ender i naturen og ligger og flyder på markerne, i junglen og i floderne. Projektet har vist sig at sprede sig som ringe i vandet, da børnenes øgede bevidsthed smitter af på deres familier og ikke bare med hensyn til plastik men også alle andre former for skrald. Mange skoler i Thailand mangler rent drikkevand, og derfor er både elever og lærere ofte syge. Får en skole rent vand, viser erfaringen, at der er lavere fravær, og efter et stykke tid også højere karaktergennemsnit. Derfor har vi valgt at give vandrensningsanlæg til skoler i Thailand, både for børnenes og lærernes helbred, men også for at højne børnenes uddannelse og derved fremtidige muligheder for at klare sig godt. Vi har installeret i alt 38 vandrensningsanlæg – de fleste i det nordlige Thailand, men også et par stykker ved Trat i det sydøstlige Thailand. Vi arbejder med både gadebørn, unge udsatte og etniske minoriteter i Vietnam. Børn og unge fra fattige familier fristes til at tage til storbyen eller bliver lokket med falske løfter om jobs. Vi støtter forebyggende arbejde gennem oplysning og ved at ruste unge til at træffe gode valg efter skolen. Vi støtter også, når det først er gået galt, og et barn eller ungt menneske er endt på gaden eller som offer for trafficking. Den mest populære aktivitet, som vores partner i Vietnam udfører, er fodboldtræning. Hver søndag morgen møder en træner op på en lejet bane i et fattigt område, og det er gratis for alle at deltage. Fodbolden giver de unge et pusterum i deres hverdag, samtidig med at træneren,- der er uddannet socialrådgiver, kan hjælpe med alt fra en snak om livet til støtte til at komme videre med en uddannelse. Skrald på Bali Vand på skoler i Thailand Udsatte børn og unge i Vietnam Operation Julepakke Mange børn lever i fattigdom i Filippinerne, og specielt i byerne er der risiko for at ende på gaden eller blive draget ind i kriminalitet, prostitution og misbrug. Vi støtter flere forskellige børnehjem i Manila, Cebu og Dumaguete, der giver husly, uddannelse og omsorg til både piger og drenge. Børnehjem i Filippinerne SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 49
RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=