C&C Hjælpeprogrammer blev stiftet i 2014 af ejere og ansatte i rejsebureauet C&C Travel. C&C Travel havde i flere år lavet små hjælpeprogrammer i mange af de lande, vi arrangerer rejser til. Vores håb har altid været, at rejserne kan være til glæde ikke kun for de rejsende, men også for dem hvis lande vi sender gæster til. I dag har foreningen over 300 medlemmer – og der er altid plads til flere. C&C Hjælpeprogrammer støtter projekter i de lande, hvor C&C Travel har gæster. På den måde støttes lokalsamfundet på de steder, hvor C&C Travel arbejder, og rejsegæsterne kan besøge projekterne på deres rejse. Alle, der rejser med C&C Travel, får mulighed for at bidrage med 95 kr. til foreningen, og C&C Travel matcher bidraget. Det vil sige, at for hver 95 kr. de rejsende giver, lægger C&C Travel yderligere 95 kr. oveni. Sidste år støttede C&C Hjælpeprogrammer derfor projekter for næsten 900.000. C&C Hjælpeprogrammer udfører hvert år en stor uddeling af madvarer, legetøj og andre fornødenheder til fattige familier i Filippinerne, hvor behovet er rigtig stort. Som regel kombinerer vi julepakkerne med en anden form for mere langsigtet støtte som fx grise eller geder. Det kalder vi for Operation Julepakke. I 2023 foregik Operation Julepakke i Rizal på den sydvestlige del af Palawan. Folk bor i hytter bygget af bambus og rissække, og der er stor fattigdom. Ikke alle hytter har vægge, så folk er opfindsomme og har klippet tøj i stykker, så det kunne hænges op og bruges som en slags væg. Vi uddelte i alt 279 geder og 729 julepakker til fattige familier. På den måde kunne vi støtte over 5.000 mennesker. Selvom en ged eller 20 kg ris for os kan virke som ingenting, så var det tydeligt at se, at det virkelig betyder meget for disse familier. Som altid var det nok legetøjet, der gjorde det største indtryk. For mange af børnene var det deres første legetøj nogensinde. Operation Julepakke HJÆLPEPROGRAMMER Mangrover i Masbate 48 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=