Sri Lanka byder på et væld af hyggelige byer med masser af kultur og historie. Oplev den charmerende by Nuwara Eliya med de gamle, engelske bindingsværkshuse og teplantager, der bølger gennem landskabet eller den gamle kongeby Kandy med de mange templer, markeder og boder. Det er også her, du finder det berømte Tandens Tempel, som eftersigende skulle være hjemsted for Buddhas tand. Sådan bor du i Sri Lanka I Sri Lanka bor du godt! Både i bjergene, byerne og på strandene er der dejlige hoteller at vælge imellem. Fælles for disse hoteller er, at de hurtigt giver dig en følelse af hjemlighed, fordi de har en helt særlig charme. Her er både luksushoteller med infinitypool, bungalows og guesthouses, charmerende boutiquehoteller, private villaer og glamping på stranden. Der er masser at vælge imellem! Boutique-hotellerne i bjergene er nok vores favoritter - de byder på fantastiske udsigter ud over grønklædte bjerge og dybe dale. Kombinér Sri Lanka og Maldiverne En rundrejse i Sri Lanka har store oplevelser hver eneste dag i natur, bjerge, nationalparker og spændende byer. Efter så mange indtryk er det rart med lidt afslapning, og derfor er kombinationen med Maldiverne helt perfekt. Maldivernes paradisøer midt ude i Det Indiske Ocean byder på bounty-stemning. Her står den på kridhvide sandstrande og det lækreste turkisblå hav - perfekt til snorkeleventyr! SRI LANKA – Fortsat 16 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=