C&C Travels Rejseavis 2023

6. Tam Coc Garden Resort (Ninh Binh, Vietnam) Tam Coc Garden Resort er et super lækkert boutique-hotel, der ligger virkelig smukt mellem kalkstensklipper og grønne rismarker. Hotellets have er nærmest som en lille regnskov. Den hedder Tonkin Garden, og her kan du gå på opdagelse mellem farvestrålende blomster og eksotiske planter. Får du det varmt, kan du hoppe en tur i den smukke pool, der ligger omgivet af palmer og blomster som en lille oase. Slæng dig i en liggestol, imens du nyder den helt fantastiske udsigt ud over de grønklædte kalkstensbjerge. 7. Villas HM Palapas (Isla Holbox, Mexico) Villas HM Palapas er lyst og flot og på én gang moderne, rustikt og LÆKKERT! Det ligger perfekt, lige ned til Isla Holbox’ kridhvide strand, og fra de to pools har du fænomenal udsigt ud over det turkise hav og palmerne. Bygningerne er skinnenede hvide med træ- og bambusdetaljer, og haven er fuld af palmer og eksotiske planter. Indenfor er indretningen smuk og stemningsfuld med flettede lamper, fletstole, masser af bambus og moderne møbler! Du kan ikke undgå at blive imponeret. Fra sushirestauranten på 1. sal kan du få dig en dejlig solnedgangscocktail til lyden af havets brusen. Her er dejligt! SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 47

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=