C&C Travels Rejseavis 2023

SRI LANKA Sri Lanka – den ærværdige ø, som navnet betyder på Sanskrit – byder på kulturelle og historiske seværdigheder i verdensklasse, flot natur, elefanter og dejlige strande. Det hele findes inden for overkommelige afstande, og derfor er en rundrejse i landet helt perfekt. På en uges rundrejse kan du sagtens nå at bestige Løveklippen i Sigiriya, hvor resterne af et gammelt kongepalads ligger på toppen og skuer ud over landskabet, møde elefanter i nationalparkerne og bade på de dejlige strande. Vores favoritstrande finder du i Unawatuna eller Tangalle sydpå. Her er god stemning, gyldent sand og masser af palmer. Grønne bjerglandskaber finder du i Ella, der har de flotteste udsigtspunkter og bedste trekkingruter. Nationalparkerne Udawalawe, Yala og Gal Oya er kendt for de mange flokke af elefanter. Sri Lanka byder på et væld af hyggelige byer med masser af kultur og historie. Oplev den charmerende by Nuwara Eliya med de gamle, engelske bindingsværkshuse og teplantager, der bølger gennem landskabet eller den gamle kongeby Kandy med de mange templer, markeder og boder. Det er også her, du finder det berømte Tandens Tempel, som eftersigende skulle være hjemsted for Buddhas tand. Tag det gamle tog gennem temarker og skyer med fantastisk udsigt ud over bjergene. Husk endelig at vinke tilbage til de mange børn, der vinker til dig – Sri Lanka er et enormt gæstfrit og smilende land. Her vil du føle dig velkommen! Bølgebrus & Bjerglandskaber 16 dage fra: 19.990,- Glæd dig til... • At opleve nye sider af smukke Sri Lanka • Smuk, smuk natur i Matales bjerglandskaber • En vandretur med flotte udsigter i Knuckles bjergkæden • Elefanter og stammelandsbyer i Maduru Oya Find rejsen på cctravel.dk - Rejse SL21A Sri Lanka for anden gang 16 dage fra: 14.690,- Glæd dig til... • Løveklippen i Sigiriya med Sri Lankas smukkeste udsigt • Togtur gennem teplantagerne til bjergbyen Ella • Elefantsafari i Udawalawes grønne steppelandskaber • Afslapning og stemning i strandbyen Unawatuna Find rejsen på cctravel.dk - Rejse SL15 Den allerbedste rundrejse med privatchauffør 14 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=