Min Vietnam Billedbog

Sapa Sapa er en mindre by, der byder på storslåede oplevelser! Franskmændene var i sin tid meget begejstrede for de kølige bjerge, og deres kærlighed til området lagde grundstenen for den populære ferieby, du i dag finder her. Det er dog ikke for byens skyld, du lægger vejen forbi Sapa – det er derimod de helt utrolige landskaber, som omgiver byen! Grønne risterrasser slanger sig op ad bjergsiderne, og små huse ligger spredt i det bølgende landskab. De utrolige omgivelser indbyder til, at du snører vandrestøvlerne og sætter kursen ud i det blå. Du kan vandre i timevis gennem smukke landskaber, beundre risterrasserne, og bare nyde den smukke, frodige natur. Udsigterne fejler i hvert fald ingenting! Området omkring Sapa er hjemsted for mange etniske minoriteter som fx H’mong- og Dzao-folket, og på det farverige lørdagsmarked i Sapa kommer de og sælger deres varer og smukke håndværk. Vil du gerne lære nogle af Vietnams mange folkeslag endnu bedre at kende, så besøg nogle af de mindre landsbyer i området. Med vandbøfler i baghaven og madlavning over åben ild ligner hverdagen her ikke den, du kender hjemmefra. Husk at vinke til de børn, du møder på din vej – så bliver du belønnet med et stort smil og et begejstret vink tilbage! 52 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=