Min Vietnam Billedbog

Ho Chi Minh City Ho Chi Minh City er Vietnams største og nok også mest moderne by. Gaderne summer af liv, trafiklarm slipper du aldrig for, og her sker altid noget spændende! Er du historieinteresseret, er Ho Chi Minh City et fantastisk sted at slå vejen forbi. Her er nemlig både brede boulevarder fra den franske kolonitid, smukke, velbevarede bygningsværker og bunkevis af museer. Især Museet for Krigsforbrydelser er interessant. Her kan du lære en masse om Vietnamkrigen, der dog i Vietnam er kendt som Den Amerikanske Krig. Ikke langt fra byen ligger også Cu Chi-tunnellerne – et tunnelsystem, hvor de vietnamesiske modstandsfolk udførte overraskelsesangreb under krigen. Når du er mættet af historiske oplevelser, kan du også nemt stille den rigtige sult i Ho Chi Minh City. Her kan du komme til at spilde på den hvide dug på luksuriøse restauranter, sidde på lave plastikskamler og svede over en hotpot i de mange gadekøkkener, lede efter den bedste skål pho i hele byen, og køle ned med en forfriskende, vietnamesisk øl på en rooftop-bar. Byen byder kort sagt på både interessant historie og moderne nutid. Snus rundt i de smalle handelsgader på det gamle Ben Thanh-marked og se de høje skyskrabere lyse op på et hyggeligt flodcruise om aftenen. 28 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=