MIN VIETNAM BILLEDBOG REJSER MED ET MENNESKELIGT ANSIGT
Velkommen Du sidder med C&C Travels Vietnam-billedbog foran dig. Vi håber, at den kan give dig inspiration til dit næste rejseeventyr og sætte gang i nogle drømme. Om C&C Travel Vi har skræddersyet rejser i 35 år, så hos os er du i gode hænder. Vi sælger ikke bare rejser – vi indfrier drømme – og vi skræddersyr din drømmerejse, præcis som du vil have den. Også til mange andre lande! Vi tror helt grundlæggende på, at det er godt at rejse ud og møde verden. Vi ser rejser som et møde mellem mennesker, og når mennesker mødes opstår en forståelse, som bygger bro mellem forskelligheder. Derfor skaber vi rejser med et menneskeligt ansigt. Drøm dig til Vietnam God læselyst! Hilsen alle os fra C&C Travel 2 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Indhold Om Vietnam Vietnams menneskelige ansigt Mr. Hoai Vietnams historie Vietnams kultur og religion Sæsonguide Sådan rejser du i Vietnam Hotelguide Vietnams byer Hanoi Transport Ho Chi Minh City Mad og drikke Tết Hue Hoi An Lanterner Bådeventyr Halong Bhaya Cruise Mekong Natur i Vietnam Ris, ris og atter ris Sapa Pu Luong Ninh Binh Cykelture Vietnams strande Mui Ne Phu Quoc Con Dao Kombinér med... Hjælpeprogrammer Symboler Mød os! s. 4 s. 6 s. 8 s. 9 s. 12 s. 14 s. 16 s. 18 s. 23 s. 24 s. 26 s. 28 s. 30 s. 32 s. 34 s. 35 s. 38 s. 41 s. 42 s. 45 s. 46 s. 49 s. 50 s. 52 s. 54 s. 56 s. 58 s. 61 s. 62 s. 63 s. 64 s. 66 s. 68 s. 70 s. 71 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 3
Om Vietnam Vietnam er faktisk et af C&Cs mest populære lande, efter Thailand og Filippinerne. Det er et land, som mange af vores gæster besøger igen og igen. Ofte er det gæster, der tidligere har rejst i Thailand, som nu gerne vil opleve Vietnam, der byder på lidt anderledes oplevelser men stadig med den herlige asiatiske stemning, som de kender fra Thailand. Det er et alsidigt land med mange muligheder. I den nordlige del af landet er landskabet præget af frodige bjerge, søer, små landsbyer, lokale markeder og fantastisk smukke rismarker, der bølger sig gennem bjergene. Halong Bay og Mekong-floden er to naturvidundere, som alle bør opleve og nok nogle af landets allerstørste seværdigheder. Men Vietnam byder selvfølgelig også på andre oplevelser som fx Parfumefloden – bare navnet er interessant – eller den hyggelige stemning i afslappede Hoi An, der hver aften lyses op af lanterner. Trekkingture og cykelferie i Vietnam er en glimrende mulighed for at komme helt ud i landets flotte natur. Landet har også den dejligste mad – lige fra smukke, smagfulde anretninger på fine restauranter til rustikke gadekøkkener, hvor den skønne duft giver byerne en helt særlig stemning. 4 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vietnams menneskelige ansigt Vietnam er et land, der har været udsat for en del, og historien mærkes tydeligt i byerne og hos befolkningen. Også den dag i dag. Men Vietnam er samtidig et land, der har lagt historien bag sig, og den nye generation af befolkningen er styrket og har et helt andet syn på verden. Det er et stærkt folk, som er fulde af varme. De vil rigtig gerne tage imod gæster, og de viser det. Det er tydeligt, at de er stolte af deres land, fordi de har kæmpet for det! 6 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
I Vietnam er familien noget af det vigtigste overhovedet – både de afdøde og de levende medlemmer. Familier er tæt knyttet sammen, og flere generationer bor under samme tag. Man betragter simpelthen familier som en enhed, hvor helheden er vigtigere end individet, og de yngre respekterer de ældre. Denne måde at anskue familielivet på er blevet påvirket flere gange – først af kommunismen, der hellere så loyalitet over for partiet end over for familien, og siden af den vestlige tankegang, der sætter individet i centrum. Til trods for det er familien stadig et vigtigt element i vietnamesernes liv, og i de fleste hjem har de et alter, hvor forfædrene mindes og æres. Specielt på deres dødsdag. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 7
Mr. Hoai Vores samarbejdspartner i Vietnam gennem 20 år, Mr. Hoai, har besøgt os mange gange i Danmark, og derfor har vi et nært forhold til ham. Særligt Luca, som er direktør i C&C Travel, kender ham personligt og har for nylig besøgt ham i Vietnam sammen med sin familie. Vi har en god samarbejdspartner i Mr. Hoai, og vi har i det hele taget tilknyttet rigtig mange dygtige Vietnam-folk, både her i C&C Travel og hos Mr. Hoai i Vietnam. Det er Mr. Hoai, der hjælper os med at booke hoteller til vores gæster i Vietnam, og det er ham, der passer på vores rejsende, mens de er afsted. 8 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vietnams historie Vietnam hænger uløseligt sammen med en dramatisk historie. Koloniseret af Frankrig sammen med resten af Fransk Indokina, brutalt besat af Japan under Anden Verdenskrig og hærget af Vietnam Krigen. Det er svært at besøge Vietnam og måske særligt Hanoi og Ho Chi Minh City uden at bemærke historien. Det første længerevarende og betydningsfulde dynasti i Vietnam var Lý-dynastiet, der i årene 1010 til 1225 lagde fundamentet for hele landet. Det første universitet blev skabt, landbruget blev udviklet, der blev indført et skattesystem, og både mænd og kvinder var involveret i landets ledelse. Det vietnamesiske skriftsprog blev skabt under Trân-dynastiet i årene 1225-1400, det første sygehus blev til under Lê-dynastiet i årene 1428-1527, og det sidste mægtige dynasti var Nguyễn-dynastiet, der herskede fra 1802 til 1945. Den kejserlige familie lever dog stadig i bedste velgående. De tidlige dynastier SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 9
Landet har set meget anderledes ud, end det gør i dag. I 1954 kom Vietnam endelig af med de sidste fremmede overmagter, men landet blev delt på midten. Grænsen løb ved den 17. Breddegrad, bl.a. ved Ben Hai-floden. Der gik ikke mere end fem år, og så udbrød der krig mellem Nord- og Sydvietnam. En krig der skulle vare i 16 år og koste flere millioner mennesker livet. Den Amerikanske Krig Vietnam har været under kinesisk herredømme hele fire gange. Senest fra 1407 til 1427, hvor Lê-dynastiet tog over. De har gjort oprør et hav af gange og virkelig kæmpet for deres land. I mere end seks årtier var Vietnam besat af Frankrig, der sent i 1880’erne havde koloniseret både Vietnam, Laos og Cambodia – Fransk Indokina. Franskmændene sad på mange lande rundt omkring i verden og så det som deres pligt at introducere “uudviklede” lande i Afrika og Asien til den hvide mands måde at leve på med politik, reformer og industri. Under kinesisk og fransk herredømme 10 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Ho Chi Minh hed egentlig Nguyen Sinh Cung og var en utrolig populær leder i Vietnam – derfor fik han tilnavnet Onkel Ho. Han stiftede det vietnamesiske kommunistparti og ledede Nordvietnam frem til sin død i 1969. I 1941 stod han i spidsen for en modstandsbevægelse mod japanernes besættelse af landet, og han proklamerede landets uafhængighed i 1945. Frankrig sad stadig på magten i Vietnam, men også dem besejrede han. Han var en anerkendt kommunistisk leder også ude i verden, og i Vietnam ærede de hans indsats ved at opkalde Saigon efter ham – den nuværende Ho Chi Minh City. Ho Chi Minh Vidste du... … at der er en mening bag den gule stjerne i Vietnams flag? De fem takker repræsenterer landmænd, arbejdere, intellektuelle, ungdommen og soldaterne. Den røde farve repræsenterer blodsudgydelsen under krigene. Krigen, som vi i vores del af verden kalder Vietnamkrigen, kalder de i Vietnam for Den Amerikanske Krig. I det tidligere grænseområde kan du i dag besøge Hien Luong-broen, der trods mange bombardementer står endnu, den tidligere amerikanske base Khe Sahn Combas-basen og Vihn Moc-tunnellerne, hvor hele landsbyer boede under jorden i frygt for bombardementer. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 11
Vietnams kultur og religion Vietnam er hovedsageligt buddhister, og du vil møde smukke templer og pagoder, munke i orangeklædte dragter og buddha-statuer i de fleste større byer. Vietnam har gennem historien delt mange lighedspunkter med Kina både i kultur og religion, og buddhismen er en af disse. Men landet er også stærkt præget af den franske kolonitid. Det ses bl.a. i madlavningen, hvor du nemt kan gå ind på en fortovscafé og bestille en baguette eller en croissant. Kaffekulturen blev faktisk også indført af franskmændene. Hvor vietnameserne ligesom resten af Asien før har haft en stor forkærlighed for te, har de nu et hav af kaffehjørner og caféer, som de besøger for at få en kaffe om morgenen. I byggestilen har de også ladet sig inspirere, og både Ho Chi Minh City og Hanoi har smukke kvarterer med franske bygninger fulde af buer, balkoner og søjler – og du vil også se flere katolske kirker. 12 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Sæsonguide Hvis du vil være så sikker som muligt på godt vejr i Vietnam, så er det vinter eller forår, du skal afsted. Det er fx en rigtig god periode at tage på en helt klassisk rundrejse til Vietnams vigtigste byer. Vi vil dog gerne uddybe Vietnams sæsoner lidt for dig, for du kan sagtens rejse på andre tidspunkter. Det nordlige Vietnam med Hanoi, Halong Bay og de smukke bjerge skal du besøge i november og december eller marts og april, hvis du vil have solskin. I disse måneder er det omkring 20 grader. Vejret er også tørt i januar og februar, men det kan være koldt, så husk en sweater. I det centrale Vietnam finder du blandt andet Hué og Hoi An, og her skal du tage til mellem februar og juli for allerbedst vejr. Faktisk kan du også rejse hertil i skulderperioderne december, januar og august, hvor vejret også er fint, men du kan godt risikere lidt regn. I efteråret regner det meget. I det sydlige Vietnam ligger de bedste strande, fx Mui Ne og øerne Phu Quoc og Con Dao, og det er også her, du finder Ho Chi Minh City og Mekongdeltaet. Kort og godt hedder reglen: undgå juni, juli, august og september. Det er dejlig varmt i den periode, men det er også lige lovlig vådt og regnfuldt. I maj og oktober kan du sagtens få helt fint vejr men med regnskyl hver dag. Fra november til og med april er vejret som regel godt. Nordvietnam Centralvietnam Sydvietnam I juni, juli og august er det varmt, men det regner rigtig meget. Lidt bedre er det i september og oktober, men du skal stadig forvente kraftige regnbyger hver dag. 14 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vejret er bedst i november og december eller marts og april. Vejret er tørt i januar og februar, men det kan være koldt. I juni, juli og august er det varmt, men det regner. I september og oktober kan du forvente både sol og regn. Vejret er bedst fra februar til og med juli. I december, januar og august er vejret helt fint, men du kan godt få enkelte byger. Fra september til og med november regner det. I juni, juli og august er det varmt, men det regner meget. I maj og oktober er vejret som regel helt fint, men med regnbyger hver dag. Fra november til og med april er vejret som regel godt. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 15
Sådan rejser du i Vietnam Spændende rundrejser Trekking i Vietnams natur Vietnam er et super rundrejseland. Vi anbefaler til hver en tid vores gæster at tage på en spændende rundrejse til de vigtigste af Vietnams byer og oplevelser. På den måde oplever du både natur, hyggelige byer, storbyliv og strand – og du får set lidt af alt det, som Vietnam har at byde på. Du kan sagtens tage børnene med på sådan en rundrejse, for transporterne arrangerer vi for dig. Hvis du er den aktive type, kan du også sagtens tage på en rejse med trekking og store naturoplevelser, bo i langhuse eller homestays og møde stammefolk i små landsbyer langt oppe i Vietnams bjerge. Naturen i Vietnam er helt fantastisk, og den opleves altså bedst i vandrestøvler helt tæt på. 16 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Hotelguide Byhoteller Conifer Boutique Hotel i Hanoi er en favorit både blandt C&Cs personale og vores gæster. Det ligger nemlig virkelig hyggeligt midt i Det Franske Kvarter. Indretningen er elegant med marmor og lysekroner, og selvom værelserne er små, så er de gode og hyggelige. Hoi An Historic Hotel er et charmerende og stilfuldt hotel, der ligger som en grøn oase midt i den gamle bydel af Hoi An. Udendørsarealerne er velholdte og pæne – du går rundt i hyggelige haver med palmer, eksotiske planter og kan slappe af i en af hængestolene i træerne. Poolområdet er dejligt, og her er også både jacuzzi, fitness, tennisbane, skønhedssalon, spa og et legeområde til børn. > > > Grand Hotel Saigon ligger midt i Ho Chi Minh City og er mildest talt ret imponerende. Det er kæmpestort med en hyggelig gårdhave fuld af palmer og en dejlig pool. Her er flere restauranter, en spa og et fitnesscenter. 18 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Strandresorts Boutique Hoi An Resort er virkelig et dejligt sted! Det er et stort, flot, skinnende hvidt resort i fransk kolonistil, og det ligger direkte ud til stranden med en flot pool som prikken over i’et. Cassia Cottage ligger på øen Phu Quoc. Personalet er muligvis de sødeste i hele Vietnam, og derfor er det også et af vores favorit strandhoteller i Vietnam. Det ligger direkte ud til stranden, og her er også en skøn pool med liggestole under palmerne. > > SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 19
Bo i naturen Hvis du vil have oplevelser i naturen, så er det helt ideelt at bo midt i den. Vi er især vilde med tre måder at bo i naturen på: på lodge, på homestay eller longhouse og på en båd. Pu Luong Retreat er et smukt hotel, der ligger på en bjergside med udsigt til Pu Luongs risterrasser, flotte natur og enorme bjerge. Hele hotellet er bygget ved håndkraft af folk fra de omkringliggende landsbyer. Du bor i en af de traditionelle bungalows med palmebladstag, og fra din altan har du den mest fantastiske udsigt ud over bjergpas og lavthængende skyer. Tag en dukkert i infinitypoolen eller slap af med en cocktail ved poolbaren. Her er virkelig dejligt! - fortsat Hotelguide > 20 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Tam Coc Garden Retreat er et super lækkert boutique-hotel, der ligger virkelig smukt mellem kalkstensklipper og grønne rismarker i Tam Coc – ca. 10-12 km uden for Ninh Binh. Hotellets have er nærmest som en lille regnskov. Søg skygge under et af de ældgamle træer eller gå en tur hen til lotusdammen. Her er også en smuk pool, hvor du kan nyde den helt fantastiske udsigt ud over de grønklædte kalkstensbjerge. Bo på en båd Du kan både bo på en båd i Halong Bay og i Mekong – uanset hvor du bor, oplever du nyt hver dag og sejler ud i mindre både til små landsbyer og øer. Bhaya Cruise sejler på Halong Bay, og her bor du på en af deres gode både – en såkaldt junke. Bhaya Classic er standardmodellen og Bhaya Premium er lidt lækrere. Læs meget mere på s. 45. På Mekong bor du på en gammel rispram, der hedder Mekong Eyes. Her bor du godt i din egen lille kahyt, og det er altså den bedste måde at opleve Mekong-floden på. Du spiser lækker mad på soldækket, og personalet er super, så du vil hurtigt føle dig hjemme i dit flydende hotel. Læs mere på s. 46. > > > SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 21
VIETNAMS BYER I Vietnam skal du opleve landets historie og stemning i de spændende byer. Og selvom byerne er fulde af scootere og måske lidt hektiske, så er de også charmerende og stemningsfulde. De gamle bygninger, citadeller, templer og mausoleer viser, hvor gammelt landet er, og hvordan historien har sat sit præg. Kulturen er bare noget helt særligt. En god tommelfingerregel til den klassiske runderejse er at besøge alle de byer, der starter med H: Hanoi, Hué, Hoi An og Ho Chi Minh City SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 23
Hanoi Hanoi er en hektisk storby, som alligevel formår at være stemningsfuld. Det er Vietnams hovedstad, så det er her, du finder de pompøse regeringsbygninger. Hanoi er også byen, hvor du kan lære meget mere om Ho Chi Minh på Ho Chi Minh-museet og ved at besøge hans grandiose mausoleum, som der er stor respekt omkring. Hanoi kan dog lidt af det hele, så museer og officielle bygninger er så langt fra det eneste, du kan opleve her. Tip! I Hanoi kan du opleve det traditionsrige vanddukke-teater. Ved hjælp af store og tunge bambuspinde føres dukker af træ rundt på en scene af vand. En sjov lille oplevelse, som stammer tilbage fra dengang risbønderne manglede underholdning i de oversvømmede rismarker. 24 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
I det franske kvarter kan du slentre på brede boulevarder, se smukke bygninger fra kolonitiden og købe en sprød croissant på en af de hyggelige caféer. Her er også en ro, du ikke finder mange andre steder i byen, der huser intet mindre end 3 millioner knallerter. Trafikstøjen er dog ikke noget, der ser ud til at genere byens indbyggere. Vietnamesernes evne til at se forbi larmen og bare være i nuet, kan du især opleve ved den smukke Hoan Kiem-sø, hvor tai-chi-udøvere ofte står og fortaber sig i udsigten. Ved søen finder du også byens gamle kvarter, og her ligger velduftende gadekøkkener, fabelagtige restauranter og boder med bl.a. sko, bambusstiger og griseindvolde side om side. Gå på eventyr i de smalle gader og indsnus byens helt særlige atmosfære. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 25
Transport i Vietnam Et af de første syn, der vil møde dig i Vietnam, er trafik. Her dominerer cykler, scootere, motorcykler og cykeltaxaer vejene. Og mange gange vil du lægge mærke til, at her læsser man altså transportmidlerne tungt! Det er ikke unormalt at se hele familier på én motorcykel – måske har de endda også hunden med. Eller et par høns. Alle transportmidler lige fra cykler, bumlebusser, trækvogne og motorcykler læsses med dyr, varer, frugt og grønt, og det er altså et helt vildt syn. Måske kan det udvide din horisont lidt – i hvert fald tror vi, at du bliver optimistisk omkring pladsen i cykelkurven derhjemme. Vidste du... … at motorcykler er det mest bruge transportmiddel i Vietnam? Man mener, at der er 45 millioner registrerede motorcykler. Til sammenligning har omkring 2 millioner mennesker en bil. 26 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vietnams sjove cykeltaxaer hedder cycloer, og det er et trehjulet køretøj, hvor du bliver kørt rundt stille og roligt af en cyclo-chauffør. Der er et dobbeltsæde (os danskere skal altså sidde lidt tæt for at kunne være der) og ofte også en lille kaleche, hvis det skulle regne. Cycloerne dukkede op i Vietnam under den franske kolonitid. Først havde de franske missionærer kørt rundt i rickshaws trukket af vietnamesere til fods, men det mente de cykelglade franskmænd dog alligevel var lige inhumant nok. Derfor blev cycloen altså opfundet. Tag en tur i en cyclo Tip! Når du skal krydse en vej, skal du ikke gå, stoppe op, gå, stoppe op, afhængig af knallerter og scootere, der kommer kørende. Gå bare stille og roligt over, så kan de nemmere bedømme din bane over vejen. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 27
Ho Chi Minh City Ho Chi Minh City er Vietnams største og nok også mest moderne by. Gaderne summer af liv, trafiklarm slipper du aldrig for, og her sker altid noget spændende! Er du historieinteresseret, er Ho Chi Minh City et fantastisk sted at slå vejen forbi. Her er nemlig både brede boulevarder fra den franske kolonitid, smukke, velbevarede bygningsværker og bunkevis af museer. Især Museet for Krigsforbrydelser er interessant. Her kan du lære en masse om Vietnamkrigen, der dog i Vietnam er kendt som Den Amerikanske Krig. Ikke langt fra byen ligger også Cu Chi-tunnellerne – et tunnelsystem, hvor de vietnamesiske modstandsfolk udførte overraskelsesangreb under krigen. Når du er mættet af historiske oplevelser, kan du også nemt stille den rigtige sult i Ho Chi Minh City. Her kan du komme til at spilde på den hvide dug på luksuriøse restauranter, sidde på lave plastikskamler og svede over en hotpot i de mange gadekøkkener, lede efter den bedste skål pho i hele byen, og køle ned med en forfriskende, vietnamesisk øl på en rooftop-bar. Byen byder kort sagt på både interessant historie og moderne nutid. Snus rundt i de smalle handelsgader på det gamle Ben Thanh-marked og se de høje skyskrabere lyse op på et hyggeligt flodcruise om aftenen. 28 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Tip! Vil du gerne lidt væk fra storbyen, er det oplagt at tage på udflugt til det frodige Mekong-delta. Her kan du opleve flydende markeder og smage tropisk frugt på en dags- eller flerdagesudflugt.
Mad og drikke Vietnam er som mange andre asiatiske lande glade for te, men kaffen har også gjort sit indtog i landet, da franskmændene sad ved magten. Det har gjort landet til den andenstørste kaffenation i verden, næstefter Brasilien. Kaffen er super god og smagfuld, og den koster ikke så meget. Især i Hanoi er noget så pudsigt som “egg cream coffee” populært! Man blander simpelthen en slags æggesnaps af sukker, kondenseret mælk og æggeblommer og hælder det i sin kaffe. Det lyder skørt men smager rigtig godt – nærmest lidt dessertagtigt – og der findes både en kold og en varm version. Tak for kaffe! Vietnams køkken bliver anset som et af verdens sundeste. Maden består som regel af ris, nudler, masser af grøntsager og frugter og så kød eller fisk. Og naturligvis forårsruller og suppe! Hvor stærk maden er, afhænger af hvor du er i Vietnam, men ofte kan du få en turistvenlig version af måltidet. I Vietnam består måltiderne ofte af mange små, lækre og dekorative retter, så du kan smage lidt forskelligt. Det er afsindig lækkert! De spiser i øvrigt også ret ulækker mad – fx æg med kyllingefostre indeni og risvin med døde slanger. Gadekøkkener findes der også mange af. Bittesmå steder med enkelte borde og bænke, hvor maden tilberedes lige ved siden af dig i fuld offentlighed. Der er ofte kun lidt få retter at vælge imellem, men det koster ikke meget, og det går stærkt. De fleste gadekøkkener laver helt fantastisk mad! 30 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vidste du... … at Vietnam har en gud for mad? Som det eneste land i verden findes simpelthen en køkkengud. Navnet på guden er Ong Tao, og ifølge legenden viser han sig før det vietnamesiske nytår for at se, hvordan familien fejrer nytåret – og hans rapport afgør familiens skæbne i det nye år!
Tết Det vietnamesiske nytår Tết er årets største festival i landet. Først og fremmest er det en familiebegivenhed, hvor familien samles. Også de døde skal være med, så gravsteder bliver rengjort og pyntet, og familiealteret bliver udsmykket. Selve nytåret fejrer de med kæmpe optog gennem gaderne – med store figurer og alt hvad der kan lave larm – klokker, trommer, skralder osv. Larmen skulle skræmme de onde ånder væk, så det nye år kan blive fredfyldt. Hvis du er Vietnam under Tết vil du opleve, at det er lidt af en fest! Folk klæder sig i traditionelle dragter, og pynter op i rødt med lanterner og andet pynt. 32 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Hué Hué er en gammel kejserby, og det er en by, du skal besøge, hvis du har en svaghed for historie og smuk arkitektur. Her er et væld af smukke paladser og parker, og så er her så mange pagoder, at det er umuligt at nå at se dem alle! Flere forskellige kejsere har været overhovedet i denne by, så du kan følge historiens gang bare ved at kigge på arkitekturen. Det mest besøgte sted i Hue er Citadellet, der er en mindre udgave af Den Forbudte By i Beijing med tykke ydermure og mange historiske seværdigheder. Derudover er det også populært at besøge royale gravmæler, finde fine souvenirs i de små kunsthåndværkbutikker og beundre de flotte detaljer på Museum of Royal Fine Arts. Byen bliver delt i to af den maleriske Parfumeflod, og her kan du tage på en rolig sejltur og se byen fra vandsiden. Om aftenen kan du også tage en slentretur i solnedgangens støvede lys langs flodbredden og nyde stemningen, når små butikker og restauranter tænder deres farverige lanterner og gør klar til at få gæster. 34 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Hoi An Hoi An bliver af mange beskrevet som den hyggeligste by i hele Vietnam, og vi kan godt forstå hvorfor, for det er virkelig en smuk og romantisk by. Det er en af de bedst bevarede byer i landet, og en slentretur i den gamle, farverige bydel er derfor som at tage et skridt tilbage i historien. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 35
Skæve, gule byhuse ligger side om side, farverige lanterner pynter i gaderne, og duften af røgelse hænger tungt i luften. Flere af de historiske huse er omdannet til små museer, så her kan du få stillet din nysgerrighed og lære om alt fra folklore til silkeproduktion. Du vil også blive mødt af den ene skrædderbutik efter den anden, for Hoi An er efter sigende stedet, du finder de bedste skræddere i Vietnam - måske du skal have en ny kjole eller et skræddersyet jakkesæt med hjem? Den fantastiske stemning er dog noget af det bedste ved Hoi An, og stemning får du masser af ved floden, når mørket falder på. Her ligger et væld af hyggelige caféer og dejlige restauranter, hvor du kan få stillet sulten i friske forårsruller og alt godt fra havet. Tip! Byens flotte, brede strand ligger kun 5 km fra bymidten - så hop på cyklen og kør gennem små gader og smukke landskaber, og tag en dukkert i bølgen blå. Lanterner & Lysfestivaler 36 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Lanterner Du kan ikke tage til Vietnam uden at se lanterner, og især i Hoi An er de smukke silkelygter en stor ting. Hver aften danner lanternerne næsten en stjernehimmel over dit hoved i de hyggelige gader, og på hvert gadehjørne kan du købe de farvestrålende lygter. Du kan ofte se folk sidde i værkstederne og skabe dem fra bunden i sjove former og alle mulige farver og størrelser. Hver måned ved fuldmåne kan du opleve lanternefestivalen i Hoi An med lanterner og stearinlys overalt. Det er virkelig smukt! Vietnameserne sætter også flydende lygter ud på floden, så selv vandet er oplyst. 38 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
BÅDEVENTYR Nogle af Vietnams største eventyr finder du ude på vandet. Og de opleves altså bedst i en båd! Det en fantastisk oplevelse af sidde i ro og mag på en båd bare se verden glide forbi dig. To af de største seværdigheder i Vietnam er Halong Bay og Mekongdelta, hvor du har fast base på en båd og tager på udflugter i mindre både, på småøer og i bittesmå landsbyer hver dag. Om aftenen vender du tilbage til din båd, og her kan du bare læne dig tilbage og glæde dig til endnu flere oplevelser på vandet. Læs meget mere om Halong Bay og Mekong på de næste par sider. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 41
Halong Vidste du... … at ifølge legenden blev de flere tusinde øer i bugten kastet ned i det smaragdgrønne vand af drager sendt af guderne for at beskytte Vietnam mod invaderende fjender? Nogle gange er naturen bedre end fantasien, og det er Halong Bay et rigtig godt eksempel på! I den smaragdgrønne bugt stikker tusindvis af grønklædte klipper dramatisk op af vandet, og det er ikke svært at forstå, hvorfor det særprægede landskab er udnævnt til et af verdens 7 nye naturvidundere. Halong Bay er uden sammenligning den største turistattraktion i Vietnam. Det betyder også, at der er mange turister, som har fået øjnene op for bugtens skønhed. Du har derfor ikke Halong Bay helt for dig selv – slet ikke i dagtimerne, hvor de mange dagsture også sejler rundt. Vælger du at overnatte på en junke herude, er historien dog en anden, for om aftenen skifter stemningen markant. Båden tøffer stille afsted, solnedgangen farver vandet i varme, orangerøde farver, og den imponerende stjernehimmel træder frem, når mørket sænker sig omkring dig. Den ro, du oplever her i det imponerende landskab, står i skærende kontrast til trafikstøjen i Vietnams storbyer. Krydstogt & Kalkstensklipper 42 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Halong På turen rundt i bugten kan du bl.a. besøge flotte drypstenshuler, sejle i kajak rundt blandt kalkstensklipperne eller dyrke tai-chi i solopgangen – alt efter, hvilken båd, du sejler med, har du forskellige muligheder. Fælles for dem alle er, at du kan nyde den fænomenale udsigt fra dækket, og undervejs vinke til de flydende landsbyer, hvor fiskerne og deres familier har slået sig ned. Vidste du... … at Halong Bay består af 1.600 øer? Du når ikke at se dem alle, men du kan nå flere, hvis du tager to nætters krydstogt i stedet for ét. - fortsat 44 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Bhaya Cruise Halong Bay oplever du allerbedst på et krydstogt, og det er altså en rigtig stor oplevelse at sejle rundt mellem de kæmpemæssige kalkstensklipper i det smaragdgrønne vand. Vores gæster tager normalt kun én nats krydstogt på Halong Bay, men vi plejer at anbefale to nætter. Det koster lidt mere, men du får lidt flere oplevelser, og det er lildt langt at tage hele vejen til Halong Bay kun for én nat. Når man har to nætter, kommer du lidt længere ud, og du er lidt mere alene på vandet, fordi de fleste både har den korte rute. Bhaya Classic er en hyggelig båd med 20 dejlige kahytter, der har aircondition, minibar og eget badeværelse. Her er selvfølgelig restaurant og soldæk, hvor du kan ligge henslængt og nyde udsigten ud over bugten. Om aftenen, når mørket sænker sig, fortæller det søde personale røverhistorier og legender om bugten. Bhaya Premium er en super skøn og lækker båd, der kun har tre-syv kahytter, så den er ikke så stor. Til gengæld betyder det, at båden er rigtig hyggelig og intim. Kahytterne er nærmere et dejligt værelse, og du kan stå op om morgenen, gå ud på din private balkon og nyde udsigten ud over den dejlige bugt, hvor kalkstensklipperne glider forbi dig. Her er både en spa, soldæk og en restaurant, hvor du kan spise lækker mad. - overnatningsmulighed i Halong Bay SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 45
Mekong Mekongdeltaet er også kendt som Vietnams spisekammer, og det er et af landets mest frugtbare områder. Hundredevis af store og små floder skærer på kryds og tværs i det flade landskab, og skaber de optimale betingelser for at dyrke ris og tropiske grøntsager og frugt. En stor del af livet her leves på vandet, og en bådtur ud til et flydende marked er et must, ligesom et besøg til nogle af de små, familieejede fabrikker, der producerer alt fra riskiks over kokoskarameller til orkidéer. Mekongdeltaet kan besøges på en dagsudflugt, men vil du have den fulde oplevelse, kræver det en overnatning eller to herude. Du kan vælge at bo på fastlandet og cykle rundt langs kanalerne og se hverdagslivet i området. Vil du hellere opleve området fra vandet, kan du i stedet tage med på et minicruise ombord på en gammel rispram. Mekong Eyes er en af vores flydende favoritter. Her får du serveret dejlig, vietnamesisk mad, og fra soldækket kan du nyde udsigten over de grønne rismarker, frodige plantager og grønne baghaver, du stille sejler forbi. 46 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vidste du... ... at når du sejler forbi husene i Mekongdeltaet, vil du næsten altid kunne se en stor lerkrukke foran med et krus på. Det er stillet frem så dem, der sejler forbi, kan stille tørsten – og det ikke nødvendigt at spørge om lov, før du tager en tår. Sikke en gæstfrihed!
NATUR I VIETNAM Vietnam har helt vidunderlig natur med imponerende bjerglandskaber, lysegrønne risterrasser og nationalpark med jungle og natur. Vi er særligt vilde med Sapa, Pu Luong og Ninh Binh, og det er de to områder, du kan læse om på de næste par sider. Men du kan også finde frodig natur i nationalparken Cat Tien og kæmpemæssige bjerge i Cao Bang – vil du høre mere om disse steder, så hiv endelig fat i os. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 49
Ris, ris og atter ris Rismarker der strækker sig langt ud i horisonten og rismarker, der pryder det ene bjerg efter det andet som smukke risterrasser – det er det typiske billede af Vietnam. Og der dyrkes altså også rigtig, rigtig meget ris i landet! Det meste ris dyrkes i det flade område omkring Mekongdelta i syd og ved Red River-deltaet i nord. Faktisk bliver Mekongdelta kaldt for “Vietnams riskurv” af netop den grund. Legenden siger, at ris engang var let at dyrke. I tidernes morgen blev risen nemlig leveret af guderne i en samlet “bold”, der var nem at håndtere. Desværre kom et menneske til at skubbe så kraftigt til bolden, at risen spredtes for alle vinde. Siden den dag har folk måttet dyrke risen i markerne. Sådan har vi mennesker jo dummet os så tit i legenderne. 50 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vidste du... … at i Vietnam bliver ris kaldt for “det hvide guld”? Det er en kæmpe indtægtskilde for landet, og de er verdens tredjestørste inden for riseksport i verden efter Indien og Thailand.
Sapa Sapa er en mindre by, der byder på storslåede oplevelser! Franskmændene var i sin tid meget begejstrede for de kølige bjerge, og deres kærlighed til området lagde grundstenen for den populære ferieby, du i dag finder her. Det er dog ikke for byens skyld, du lægger vejen forbi Sapa – det er derimod de helt utrolige landskaber, som omgiver byen! Grønne risterrasser slanger sig op ad bjergsiderne, og små huse ligger spredt i det bølgende landskab. De utrolige omgivelser indbyder til, at du snører vandrestøvlerne og sætter kursen ud i det blå. Du kan vandre i timevis gennem smukke landskaber, beundre risterrasserne, og bare nyde den smukke, frodige natur. Udsigterne fejler i hvert fald ingenting! Området omkring Sapa er hjemsted for mange etniske minoriteter som fx H’mong- og Dzao-folket, og på det farverige lørdagsmarked i Sapa kommer de og sælger deres varer og smukke håndværk. Vil du gerne lære nogle af Vietnams mange folkeslag endnu bedre at kende, så besøg nogle af de mindre landsbyer i området. Med vandbøfler i baghaven og madlavning over åben ild ligner hverdagen her ikke den, du kender hjemmefra. Husk at vinke til de børn, du møder på din vej – så bliver du belønnet med et stort smil og et begejstret vink tilbage! 52 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Pu Luong Pu Luong Naturreservatet er et nærmest ukendt naturområde, der grænser op til Mai Chau. Det er et sted, hvor du virkelig kan trække stikket og slappe af. Du finder et fantastisk landskab i en blanding af uberørt jungle, uendelige bjerge, frodige dale og dyrkede risterrasser. I bunden af naturreservatets dal strækker en smal vej sig, som forbinder de små landsbyer. Overalt har du udsigt til grønklædte bjerge indhyldet i skyer og nærmest lysende grønne rismarker, der bølger i vinden, og hvor bønderne vinker til dig med store smil. Det her er virkelig det ægte Vietnam. 54 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Naturen er perfekt til vandreture, og du vil helt sikkert støde på de kendte bambusvandhjul, som skal sikre, at risterrasserne får masser af vand. De mange vandhjul står langs vandløbene, og ser du dem tæt på, kan du se, hvor enkle men effektive de er. Vandrer du til toppen af den lille landsby Hieu, skal du bare en lille tur gennem rismarkerne, før du kan høre det brusende vand fra smukke vandfald. Besøg en af de mange små landsbyer med hver sin unikke historie. Her kan du møde de lokale og få et indblik i, hvordan livet er for disse mennesker. Det er familier i flere generationer, som bor i de små huse, og her er måden at leve på givet videre gennem årene. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 55
Ninh Binh Ninh Binh er en dejlig, rolig by, og en provins med virkelig meget at byde på! Mest enestående er naturen omkring Tam Coc, der er kendt som Vietnams Halong Bay på land. Her kan du sejle en flot og rolig tur i robåd på floden, som snor sig gennem det enestående landskab fuldt af grønklædte kalkstensbjerge. Kalkstensformationerne, der troner op som flotte grønklædte bjerge i det flade, grønne landskab er en kæmpe oplevelse! Mens du sejler ad de mange vandveje og vådrismarker, kan du opleve de særlige UNESCO-beskyttede Trang An-grotter, som nok er byens mest kendte seværdighed – så du kan godt glæde dig til sejlturen. Der er også meget at opleve på cykel i naturen, og det er nemt at cykle rundt. Vietnams gamle hovedstad Hoa Lu er også en stor oplevelse. Den ligger 15 km fra Ninh Binh, omgivet af grønklædte klippebjerge. Det er bygget som et kompleks med en buegang og tempelruiner. Mens du er i Ninh Binh, kan du også besøge Vietnams ældste nationalpark Cuc Phuong Nationalpark. Her er der smukke bjergrige landskaber og et spændende dyreliv. 56 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Cykelture At cykle i Vietnam er en unik mulighed for at opleve landet på tæt hold. I Vietnam cykler man alle vegne, både i byerne, i naturen og ude mellem rismarkerne. Derfor har vi også spændende cykelture rigtig mange forskellige steder. I og omkring Hanoi cykler du ved bredden af Red River på en rolig vej og oplever haver, landsbyer og lotussøer. Det er en god måde at opleve Vietnams hovedstad og se, hvordan folk bor i byen. Kig ind ad døre, der står på klem, se folk på vej til arbejde, børn der leger i gaderne og de mindre butikker, hvor vietnameserne handler. Du kan også cykle rundt i Mekongdelta og opleve de mange småbyer langs Mekongfloden, hvor livet leves på en helt anden måde. Oplev de flydende markeder, de landlige omgivelser og værksteder, der producerer lerpotter og mursten. Du kan også køre på mountainbike i Sapas smukke, smukke bjerge eller tage på en tredages cykeltur ved Halong Bay, hvor du skiftevis sejler og cykler og oplever nogle af de mange småøer. 58 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
VIETNAMS STRANDE Vietnam er ikke kendt for sine strande på samme måde som fx Thailand og Filippinerne, men her er nu alligevel et par gode strande. Vi anbefaler altid et par dage på stranden som en afslappende afslutning på en rundrejse, men du kan også sagtens tage på badeferie i Vietnam. Udover Hoi Ans glimrende strand er vores favoritstrande er Mui Ne, Phu Quoc og Con Dao, og dem kan du læse mere om på de næste par sider. Sampanbåde & Strandstemning SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 61
Mui Ne Mui Ne er en lille kystby med en dejlig strand og mange små, hyggelige restauranter, hvor du kan få lækre vietnamesiske retter for næsten ingen penge. Das på stranden, tag ud og wind-surfe og nyd synet af fiskerbådene, som lyser ude i bugten om natten. Tidligt om morgenen vender bådene tilbage med nattens fangst til fiskemarkedet. Udover strandene er den største seværdighed i området nok Po Sanu tårnene, som blev bygget tilbage i 700-tallet under Champa-riget. De tre tårne var en del af et større tempelområde, og i dag udfører champaerne hvert år forskellige ritualer her. En anden stor seværdighed er de store, flotte sandklitter, der ligger lidt nord for Mui Ne. Klitterne er røde, gule, orange og hvide – og du kan komme ud at kælke i dem! En lidt anden oplevelse end at kælke herhjemme. 62 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Phu Quoc Phu Quoc er den største ø i Vietnam, og den ligger i den thailandske bugt på grænsen mellem Vietnam og Cambodia. Her er nogle dejlige strande med turkisblåt vand og skønt klima, som har gjort øen til et populært turistmål. Du finder både fredfyldte strande med palmer og rigtig mange strande med gang i den og masser af lækre restauranter. Flere og flere hoteller skyder op rundt omkring, og turismen vokser i høj fart – af samme grund er hovedvejen også ofte ret påvirket af byggearbejde. Gadekøkkenerne og natmarkedet har skøn stemning og masser af liv, og der er selvfølgelig også barer og natklubber rundt omkring langs stranden. Urørt er her ikke længere, men her er stadig dejligt! Nogle af landets bedste strande finder du på den vestlige side af øen - besøg dem måske på scooter eller knallerter og stop også i de små landsbyer. Der er også gode muligheder, hvis du er til snorkling ud for øens sydlige kyst, hvor An Thoi Island ligger. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 63
Con Dao Con Dao er nogle skønne og smukke øer, hvor der ikke er ret mange turister i forhold til andre steder i Vietnam. Den største ø Con Son er fuld af flotte strande, øde bugter med turkisblåt vand, skovklædte bakker og koralrev ud for kysten. Tag på vandreture i den frodige jungle, kør en tur på cykel og oplev naturen eller besøg et skildpaddecenter og hils på de søde dyr. Du må næsten også en tur ud på vandet med snorkel eller dykkerudstyr! Det er nemlig her, du finder det eneste skibsvrag i Vietnam, og her kan du dykke. De skønne strande taler for sig selv – det er her, du skal nyde livet og bare slappe af med en god bog! Og de er slet ikke så fulde af mennesker, som mange af Vietnams andre strande. Tip! Hvis du vil opleve skildpadderne lægge æg, skal du komme i perioden juni til september. 64 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Du kan også sagtens kombinere din Vietnam-rejse med oplevelser i Thailand. Thailands strande er fantastiske at slutte af på efter en rejse fuld af oplevelser i Vietnam. Thailand Kombinér med... En rundrejse i Vietnam er super at kombinere med et smut til resten af Det Gamle Indokina, fx Laos eller Cambodia. Vi oplever, at vores gæster især er interesseret i at få lidt ekstra kultur oven i hatten i Cambodia og opleve fantastiske Angkor Wat ved Siem Reap eller hovedstaden Phnom Penh. Landene er utroligt forskellige – lige fra naturen til maden og menneskerne. Det er noget helt andet, selvom de ligger lige op og ned af hinanden. Cambodia 66 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Forebyggelse af trafficking Gadebørn i Vietnam Vi støtter et projekt i Ha Gang, hvor beboerne i 18 landsbyer bliver uddannet til at forebygge trafficking. I det nordlige Vietnam bliver unge kvinder lokket med gode jobs i Kina, men lige så snart de krydser grænsen, bliver de solgt til prostitution, som rugemødre eller som brude til kinesiske mænd. Det er muligt at forebygge trafficking gennem uddannelse af folk i landsbyerne. Erfaringerne har vist, at hvis lokale ledere, politiet og fremstående personer i landsbyerne bliver trænet i at se faretegnene på trafficking, så bliver de også i stand til at træde til og forhindre det. De kan vurdere besøgende til landsbyen samt spotte udsatte familier og personer og finde ud af, hvordan de bedst kan klare deres udfordringer. En anden måde at forebygge trafficking på er ved at støtte unge mennesker, mens de stadig går i skole. I Hue regionen er der udbredt fattigdom. De unge lokkes over grænsen til Laos med løfter om gode jobs, men så snart de er over grænsen, bliver de transporteret nordpå og solgt som sex-slaver i Kina. Vi har derfor støttet diverse tiltag rettet imod at styrke unge mennesker til livet efter skolen. Vi støtter ”Life-Skills” workshops, der hjælper dem, inden de overhovedet er færdige med skolen. Viden om mulighederne for karriere og videre uddannelse er essentiel for, at de unge kan vælge en profession, og viden om hvordan man søger jobs, og hvordan man gebærder sig både online og i forhold til andre er grundlæggende for at have en chance for at få et job. Vi støtter Blue Dragon Children’s Foundation og har gjort det i snart mange år. Der er mange gadebørn i Hanoi. Mange er løbet væk fra familieproblemer af forskellig slags såsom vold, stofmisbrug og seksuelle overgreb. Andre er taget afsted med familiens opbakning eller endda tilskyndelse for at søge lykken i byen. De bliver nemt involveret i tyverier, narkotikahandler og prostitution. Sidstnævnte tendens er steget voldsomt, siden corona-krisen ramte, da mange familiers indtægtskilder er forsvundet. Blue Dragon har et Crisis Care Team, der går rundt i gaderne i Hanoi. Når Teamet får kontakt med et gadebarn, er det første skridt at vinde barnets tillid. 68 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
- fortsat Teamet kører også et shelter, hvor gadebørnene kan bo. Her får de ikke blot tag over hovedet og mad, de får også helbredsundersøgelser og behandling, samt både individuel og gruppebaseret terapi. Fra september 2020 til august 2022 har Blue Dragon med vores støtte hjulpet næsten 350 gadebørn. I løbet af året, har de uddelt over 40.000 gratis måltider til hjemløse børn, over 70 børn har fået adgang til lægehjælp og andre helt basale services og ca. 100 børn har fået tag over hovedet. Den allerbedste nyhed er dog, at 78 børn er blevet genforenet med deres familier. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 69
Symboler Lotusblomsten Dragen Kalligrafi som kunstart Lotusblomsten er Vietnams nationalblomst, og den bliver set som et symbol på renhed i hjerte og hjerne og repræsenterer et langt liv med sundhed, ære, engagement og optimisme. Grunden til lotusblomstens status hos vietnameserne er, at det er en blomst, der gror i mudret and og pryder den grumsede overflade med sin skønhed. Dragen har eksisteret i Vietnam siden mange hundrede år før Kristus, og den er et stærkt og positivt symbol. Dragen repræsenterer først og fremmest kejseren og hans magt, men der også et symbol på universet, livet, fremgang og den livsnødvendige regn. Vietnamesisk kalligrafi anses faktisk som en kunst i sig selv. Oprindeligt inspireret af den kinesiske metode er vietnamesisk kalligrafi i dag helt unik, og den udvikler sig hele tiden, både som skrift og som kunst. Kalligrafer tillægger det stor ære at kommunikere en besked på en smuk og harmonisk måde. Mange vietnamesere får lavet en kalligraf til Tết og hænger den op i hjemmet i håb om, at det, der står på kalligrafen, bliver til virkelighed i det nye år. 70 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Følg os på Facebook og Instagram - og drøm dig væk sammen med os hver dag! Få rejsenyheder i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få spændende nyheder, konkurrencer og ekstra gode tilbud på rejser. Læs også vores blog med indlæg, historier og guidet skrevet af vores eksperter. Find bloggen på cctravel.dk/blog. Få nyhederne først – tilmeld dig vores nyhedsbreve MØD OS! SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 71
C&C Travel - København Ragnagade 7, 3. th. 2100 København Ø cctravel@cctravel.dk +45 33 15 33 22 C&C Travel - Aarhus Ryesgade 27, 1. sal 8000 Aarhus C cctravel@cctravel.dk +45 33 15 33 22 Åbningstider Mandag-fredag: kl. 9-15
RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=