Min Thailand Billedbog

Khao Sok Khao Sok Nationalpark er den største – og efter vores mening også den flotteste – nationalpark i Sydthailand og består af frodig jungle, dybe kløfter og enorme kalkstensklipper, der skyder op i landskabet. Her er smukke omgivelser med høje træer, floder og en stor sø med masser af fugleliv. Nyd naturen, tag på junglevandring eller en sejltur i enten kajak eller på tømmerflåde. Du kan let komme herhen på en dagsudflugt fra både øst- og vestkysten, men gør dig selv en tjeneste og tag nogle overnatninger, så du kan opleve at vågne op til junglens lyde og hylende gibbonaber. Naturen omkring Cheow Lan Lake er altså helt imponerende! Vil du gerne HELT tæt på dyrelivet, kan du komme med på besøg hos den pensionerede elefant Sambun (det betyder tyk mave). Han har tidligere arbejdet i turistindustrien, men nyder nu sit otium. Han er desværre for gammel og menneskevant til at blive sat fri. Du kan deltage i fodringen og være med, når han får et forfriskende bad, men du kan ikke komme til at ride på ham. 38 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=