Bangkok Bangkok er en by med masser af store oplevelser! Her finder du både smukke guldtempler, høje skyskrabere, spændende markeder, gigantiske shoppingcentre og masser af små, hyggelige og bizarre steder, der gør byen til noget helt specielt. Med skytrain eller en tuktuk kommer du nemt rundt til alle seværdighederne. Grand Palace er nok den mest kendte kulturelle seværdighed, og det er ikke uden grund! Det imponerende palads er en helt særlig oplevelse, og det har været hjemsted for flere af Thailands konger gennem tiden. Paladset består af mange bygninger og templer, der er udsmykket efter alle kunstens regler. Et af dem er Wat Phra Kaew, der huser den flotte smaragd-buddha. Hele komplekset er dekoreret med guld, statuer og underfundige detaljer, og der er en helt særlig ro, når du går rundt blandt de imponerende guldbygninger. Kan du ikke få nok af templer, byder Bangkok faktisk på over 400 af slagsen! Kan du lide at shoppe, får du din sag for i Bangkok. Du kan bruge lang tid på at gå på opdagelse på byens mange markeder, hvor du kan prutte om priserne på alt lige fra tøj, smykker, eksotiske frugter og alverdens krimskrams. Det flydende marked, det livlige natmarked på Khao San Road og det enorme Jatujak weekendmarked er alle et besøg værd. Derudover byder Bangkok på storcentre i verdensklasse! 18 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=