Min Thailand Billedbog

Er du mere til fast grund under fødderne, anbefaler vi til hver en tid Anurak Community Lodge i udkanten af Khao Sok Nationalpark. Her bor du i en af de 14 pælehytter, der ligger omgivet af jungle, og du vågner op til dyrenes lyde hver dag. Du bor rigtig godt, og her er el – og faktisk også wifi i fællesområderne. Vil du op i trætoppene? Så skal du bo på Our Jungle Camp – også i Khao Sok Nationalpark. Resortet er bygget i bambus og andre bæredygtige materialer, og det er et virkelig charmerende sted. Du bor i din egen hytte, der er simpelt indrettet, men du har en skøn balkon, hvor du kan sidde og kigge ud på alt det grønne, mens du lytter til skovens lyde. Nogle ligger i jordhøjde, men du kan også komme op at bo i en træhytte på pæle - helt oppe i trækronerne! > > > Homestays En rigtig god måde at møde thaierne på er at bo hos dem på homestay. Det vil vi til hver en tid anbefale, for du oplever thaiernes dagligdag uden for turistbrillerne, du får helt autentisk og super smagfuld thaimad og du møder en kultur så anderledes fra vores egen. Måske får du endda helt nye bekendtskaber med dig hjem! Vores favorit-homestay er Pen Cave Homestay i Soppong, og det kan du læse meget mere om på side s. 34 og 35. Der findes et utal af andre spændende resorts og hoteller i Thailand. Spørg os til råds, så finder vi sammen det sted, der passer lige præcis til dig! SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 17

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=