MIN THAILAND BILLEDBOG REJSER MED ET MENNESKELIGT ANSIGT
Velkommen Du sidder med C&C Travels Thailand-billedbog foran dig. Vi håber, at den kan give dig inspiration til dit næste rejseeventyr og sætte gang i nogle drømme. Om C&C Travel Vi har skræddersyet rejser i 35 år, så hos os er du i gode hænder. Vi sælger ikke bare rejser – vi indfrier drømme – og vi skræddersyr din drømmerejse, præcis som du vil have den. Også til mange andre lande! Vi tror helt grundlæggende på, at det er godt at rejse ud og møde verden. Vi ser rejser som et møde mellem mennesker, og når mennesker mødes opstår en forståelse, som bygger bro mellem forskelligheder. Derfor skaber vi rejser med et menneskeligt ansigt. Drøm dig til Thailand God læselyst! Hilsen alle os fra C&C Travel 2 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Indhold Om Thailand Thailands menneskelige ansigt Historie og kultur Sæsonguide Sådan rejser du i Thailand Hotelguide Bangkok Særegent for Thailand Ayutthaya Sukhothai Nordthailands muligheder Kanchanaburi Chiang Mai C&C Hjælpeprogrammer Soppong Thailands store naturoplevelser Khao Sok Khao Yai Snorkling og dykning Øer og strande i Andamanhavet Koh Ngai Thapwarin Resort Khao Lak Koh Jum Koh Lanta Koh Lipe Øerne i den vestlige side af bugten Koh Samui Koh Phangan Koh Tao Øerne i den østlige side af bugten Koh Samet Koh Chang Koh Mak Koh Kood Mød os! Bangkok Koh Samet Koh Chang Koh Mak Koh Kood Khao Sok Koh Samui Koh Tao Koh Phangan Khao Lak Khao Ngai Koh Jum Koh Lanta Thapwarin Koh Lipe Ayutthaya Khao Yai Kanchanaburi Sukhothai Chiang Mai NORDTHAILAND BUGTEN ANDAMANHAVET Soppong s. 4 s. 6 s. 8 s. 10 s. 12 s. 14 s. 18 s. 22 s. 24 s. 25 s. 27 s. 28 s. 30 s. 32 s. 34 s. 37 s. 38 s. 42 s. 44 s. 47 s. 48 s. 51 s. 52 s. 54 s. 55 s. 56 s. 59 s. 60 s. 62 s. 63 s. 65 s. 66 s. 68 s. 69 s. 70 s. 71 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 3
Om Thailand Thailand byder på et hav af oplevelser, for det er virkelig et alsidigt land, og et af de smukkeste i verden! Menneskerne i Thailand er nogle af de sødeste, og de byder dig varmt velkommen med en gæstfrihed, hvis lige næsten ikke findes nogen andre steder. Thailand har smukke strande, helt fantastiske øer, majestætiske bjerge og en spændende kultur, hvor end du er. I det nordlige Thailand møder du jungle, bjerge, søer, floder, vandfald og små, lokale landsbyer. Det sydlige Thailand er kendt for sine skønne strande, smukke øer og det dejlige, turkisblå hav. Her kan du både få byer med internationale restauranter og fest og farver og små afsides øer med palmer, lokale fiskerestauranter og ikke meget andet. Og du kan selvfølgelig også få alt derimellem! Du kan enten dase på den samme strand hele ferien, eller du kan tage på øhop til flere forskellige små paradisøer. For slet ikke at tale om maden, der jo bare er vidunderlig og smuk på én og samme tid. Alting er en oplevelse i Thailand! 4 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Thailands menneskelige ansigt Vi har rejst meget rundt i Thailand gennem årene og har virkelig fået kulturen ind under huden. Flere fra C&C har også været i Phuket, og ligesom masser af andre danskere har vi gode minder derfra. Men det er vigtigt for os at fortælle, at Thailand er mere end bare Phuket. Vi vil rigtig gerne fortælle dig om Thailands andre sider – dét Thailand, som vi i C&C Travel brænder for at vise jer gæster. Ude i de små landsbyer og midt ude i den uspolerede natur møder du nemlig thaierne, hvor de bor og har deres dagligdag. Her dyrker de jorden, deres husdyr går frit rundt mellem de små huse, og børnene leger på stierne på vej til skole. Hils på dem og lær om en kultur så anderledes, end den du kender herhjemmefra. Tag en sludder med grøntsagssælgeren på markedet og spørg ind til bartenderens dagligdag på dit resort. 6 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Thailand bliver kaldt for Smilets Land, og vi forstår godt hvorfor. Alle steder bliver du mødt af brede smil og åbne arme. Vi håber, at de mennesker, du møder på din vej, vil være med til at give dig en større forståelse for landet. Vores vision er at arrangere rejser med et menneskeligt ansigt, og derfor har vi udvalgt nogle destinationer, der har netop dét. Anderledes måder at bo på, ukendte strande og øer, homestay i naturen og anderledes vinkler på de større byer og øer. Det er dét Thailand, vi gerne vil vise dig på de næste sider. Vidste du... … at thaierne bruger smilet meget mere, end vi gør? De smiler for at sige undskyld, for at udtrykke forlegenhed, for at skjule forvirring eller for at undgå konflikter. Så bliv ikke fornærmet, hvis du føler, at du bliver grinet af eller ikke taget alvorligt. I Thailand passer et smil ind i enhver situation. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 7
Historie og kultur Thailand har, modsat alle andre lande i Sydøstasien, aldrig været koloniseret. De første selvstændige thaikongedømmer blev grundlagt i Sukhotai og Chiang Mai i 1200-tallet, men Thailand, som vi kender det i dag, begyndte først at tage form i 1782. Man må sige, at der er sket meget siden da – blandt andet har kongeriget skiftet navn fra Siam til Thailand, og enevælden er blevet afskaffet. Alligevel er kongehuset meget vigtigt for thaierne, og da deres konge døde i 2016, blev der erklæret et helt års landesorg. Offentlige festligheder er dog igen tilladt, og det er ikke længere et krav at gå i mørkt tøj – så du kan roligt pakke hawaiiskjorten med i kufferten. 8 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
De fleste thaier er buddhister. De tror på karma og genfødsel, så for thaierne har den måde, du lever dit liv på, betydning for, hvem du genfødes som i dit næste liv. Gør du mange gode gerninger, vil du blive genfødt til et bedre liv, og gør du ikke så mange gode gerninger, ja så går det den anden vej. Det betyder, at det at gøre gode gerninger, er en meget betydningsfuld del af livet i Thailand. Også det at give almisser til munkene er vigtigt for at opnå god karma. Munkene er højt respekteret, og du vil se, hvordan der er reserveret sæder i busser og lufthavne, som kun må bruges af munke. Buddhismen er også allestedsnærværende i de mange smukke templer og pagoder udsmykket med guld og statuer. I enhver større thailandsk by vil du kunne besøge et tempel, der nærmest får dig til at falde bagover af beundring. Buddhismen i hverdagen SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 9
Sæsonguide Du kan faktisk rejse til Thailand hele året, hvis bare du ved, hvor du skal tage hen. Bangkok og de øer og strande, der ligger helt inde i bugten, fx Hua Hin og Koh Samet, kan du faktisk rejse til hele året, men vejret er bedst fra november til og med april. Resten af året kan du risikere lidt korte regnbyger, men ikke noget af stor betydning. Nordthailand kan du også rejse til hele året. Landskabet er flottest og mest frodigt efterår, vinter eller meget tidligt forår. Sommeren er såmænd også flot og frodig, men her kan være lidt vådt. Andamanhavets øer og strande, Koh Ngai, Koh Jum, Khao Lak, Koh Lanta og Koh Lipe, skal du besøge mellem november og april. Vejret er ikke optimalt resten af året, og det er ikke sjovt at ligge på en strand i regnvejr. Øerne i den vestlige del af bugten, Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao, kan du også rejse til hele året. Men modsat øerne i den inderste del af bugten kan du risikere lidt regnbyger i vores vintermåneder. Så helt optimalt er det at rejse hertil fra marts til november. Øerne i den østlige del af bugten, Koh Samet, Koh Chang, Koh Mak og Koh Kood, skal du besøge mellem november og april, og du kan også sagtens opleve fint vejr i maj, juni og oktober. Prøv at styre uden om juli, august og september, for der regner det. 10 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Nordthailand Bangkok, Koh Samet og Hua Hin Øerne i Andamanhavet Øerne i bugten - vest Øerne i bugten - øst Vejret er godt det meste af året. Om sommeren er vejret helt fint, men du kan risikere lidt regnbyger. Vejret er bedst fra november til og med april. Resten af året er vejret helt fint, men du kan risikere lidt regnbyger. Vejret er bedst fra november til og med april. Fra maj til og med oktober regner det. Vejret er bedst fra marts til november. Resten af året er vejret som regel helt fint, men du kan risikere lidt regnbyger. Vejret er bedst fra november til og med april. Vejret er OK i maj, juni og oktober, men du kan risikere lidt regn. I juli, august og september regner det. Dele af Nordthailand kan have dårligt vejri april og maj. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 11
Sådan rejser du i Thailand Det er forskelligt, hvad folk vil opleve, når de rejser, og der er mange måder at rejse på. Thailand indbyder især til fire særlige rejsetyper. Øhop i Thailand er et stort hit blandt vores gæster, fordi landet simpelthen har så mange smukke øer med fænomenale strande. Du kan både opleve næsten helt urørte øer, hvor du nærmest har strandene for dig selv, og større øer med liv, restauranter og natur. Øhop Strandferie for hele familien Det er naturligvis også muligt at slappe af på den samme strand hele ferien. Her bor du gerne på skønne resorts ud til vandet, så du kan nyde stranden, slappe af i skyggen fra palmerne og spise på lækre restauranter. Du kan naturligvis også tage på spændende udflugter! Det er perfekt at tage på familieferie eller barselsferie på én eller to af Thailands børnevenlige strande. 12 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vil du gerne opleve lidt af det hele, anbefaler vi altid en rundrejse, der slutter af med afslapning på stranden. På den måde kan du nemlig både opleve kultur og templer, smuk natur i fantastiske nationalparker, små landsbyer i bjergene og alligevel komme helt ned i gear til slut med masser af afslapning ved vandet. Rundrejser Hvis du vil vandre i bjerge og jungle og bare opleve den smukke natur helt tæt på, spadsere gennem rismarker og krydse hængebroer over floderne, kan vi såmænd også godt klare det! Aktive ferier SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 13
Hotelguide I Thailand betyder det meget, at du bor godt – især hvis du skal bo det samme sted hele din ferie. Her er heldigvis et utal af dejlige resorts at vælge imellem. Vi har udvalgt vores favoritter, og så vil vi også gerne vise jer nogle helt anderledes måder at bo på. Hvis du skal afsted med børn, har du nok nogle andre krav, end dem der rejser uden. Familiehoteller Skal vi nævne et rigtig godt resort, der opfylder de krav, er det Chada Beach Resort på Koh Lanta. Det er et stort og charmerende thairesort, når de er bedst – perfekt til børnefamilier, fordi det både ligger lige ned til stranden, har en stor, dejlig pool og en hel masse aktiviteter. Og så er det stadig i fornuftig afstand til hovedbyen Saladan omkring 10 minutters kørsel derfra. > La Flora Resort & Spa er et fantastisk godt hotel, som ligger i Khao Lak direkte ud til den gyldne sandstrand Bang Niang Beach. Du vil straks føle dig godt tilpas – for atmosfæren er dejlig fredfyldt, og folk omkring dig er bare så søde. Hele resortet er for nylig blevet gennemrenoveret, og det skinner virkelig igennem i indretningen. Nyd de lækre pools, spis dejlig mad og slap af under palmerne. Her er skønt! > 14 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Parhoteller Hvis du ikke har børn med på ferie, ønsker du måske fred, ro og smukke omgivelser. Det får du i allerhøjeste grad på Santhiya Koh Yao Yai Resort & Spa på Koh Yao Yai. Det er et virkelig smukt og lækkert 5-stjernet økoresort i ægte thaistil med de flotteste trædetaljer og -udskæringer. Her har du både den hvide sandstrand og pool med udsigt ud over vandet. Koh Mook Sivalai Beach Resort er ikke helt lige så luksuriøst, men det er indbegrebet af bountystemning. Det ligger på spidsen af en sandtange af det hvideste sand, så du er nærmest omgivet af turkisblåt vand og vuggende palmer. Her bor du i bungalows med palmebladstag og kan også nyde en af de dejlige pools. Pimalai Resort & Spa på Koh Lanta er et skønt 5-stjernet resort, og det er et af Thailands bedste! Det har år efter år vundet Tripadvisors ”Best of the best”-pris og adskillige bæredygtighedspriser. Resortet er bygget rundt om et enormt træ og ligger op ad en bakke omkranset af tropiske planter og palmer. Det ligger højt, så du har en helt fantastisk udsigt ud over det flotte landskab og havet. For enden af bakken ligger den hvide sandstrand. Den bedste udsigt har du fra hotellets to blå infinity pools. Thapwarin Resort er vores favoritresort i Thailand. Læs om det på s. 51. > > > SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 15
- fortsat Hotelguide Bo i naturen - flydende og på land I Kanchanaburi ligger River Kwai, og her er det altså en af oplevelserne at bo i naturen. Enten på flydende tømmerflådehoteller direkte på floden eller i luksustelte i Hintok River Camp. Teltene er afrikansk inspireret og hyggeligt indrettet med rigtige senge, aircondition, badeværelse og en dejlig veranda, hvor du kan nyde regnskoven. Her er en smuk pool, og om aftenen, når de små fakler i fællesområderne bliver tændt, er her en helt særlig stemning! I naturen findes mange forskellige måder at bo på, og vi kan rigtig godt lide de lidt sjovere versioner. Du kan nemlig bo flydende på søer og floder rundt omkring eller midt i naturen i luksustelte eller pælehytter. > > I Khao Sok er det flydende bambushytter, du bor i. Det er forskelligt, hvad det flydende hotel hedder, men fælles for dem er, at du bor ret simpelt. Til gengæld har du en skøn terrasse med udsigt til kalkstensbjerge, jungle og smaragdgrøn vand, og du bor på første parket til oplevelser i og på vandet. Dejlig nemt, hvis du vil have en kajaktur på søen eller bare en forfriskende dukkert. 16 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Er du mere til fast grund under fødderne, anbefaler vi til hver en tid Anurak Community Lodge i udkanten af Khao Sok Nationalpark. Her bor du i en af de 14 pælehytter, der ligger omgivet af jungle, og du vågner op til dyrenes lyde hver dag. Du bor rigtig godt, og her er el – og faktisk også wifi i fællesområderne. Vil du op i trætoppene? Så skal du bo på Our Jungle Camp – også i Khao Sok Nationalpark. Resortet er bygget i bambus og andre bæredygtige materialer, og det er et virkelig charmerende sted. Du bor i din egen hytte, der er simpelt indrettet, men du har en skøn balkon, hvor du kan sidde og kigge ud på alt det grønne, mens du lytter til skovens lyde. Nogle ligger i jordhøjde, men du kan også komme op at bo i en træhytte på pæle - helt oppe i trækronerne! > > > Homestays En rigtig god måde at møde thaierne på er at bo hos dem på homestay. Det vil vi til hver en tid anbefale, for du oplever thaiernes dagligdag uden for turistbrillerne, du får helt autentisk og super smagfuld thaimad og du møder en kultur så anderledes fra vores egen. Måske får du endda helt nye bekendtskaber med dig hjem! Vores favorit-homestay er Pen Cave Homestay i Soppong, og det kan du læse meget mere om på side s. 34 og 35. Der findes et utal af andre spændende resorts og hoteller i Thailand. Spørg os til råds, så finder vi sammen det sted, der passer lige præcis til dig! SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 17
Bangkok Bangkok er en by med masser af store oplevelser! Her finder du både smukke guldtempler, høje skyskrabere, spændende markeder, gigantiske shoppingcentre og masser af små, hyggelige og bizarre steder, der gør byen til noget helt specielt. Med skytrain eller en tuktuk kommer du nemt rundt til alle seværdighederne. Grand Palace er nok den mest kendte kulturelle seværdighed, og det er ikke uden grund! Det imponerende palads er en helt særlig oplevelse, og det har været hjemsted for flere af Thailands konger gennem tiden. Paladset består af mange bygninger og templer, der er udsmykket efter alle kunstens regler. Et af dem er Wat Phra Kaew, der huser den flotte smaragd-buddha. Hele komplekset er dekoreret med guld, statuer og underfundige detaljer, og der er en helt særlig ro, når du går rundt blandt de imponerende guldbygninger. Kan du ikke få nok af templer, byder Bangkok faktisk på over 400 af slagsen! Kan du lide at shoppe, får du din sag for i Bangkok. Du kan bruge lang tid på at gå på opdagelse på byens mange markeder, hvor du kan prutte om priserne på alt lige fra tøj, smykker, eksotiske frugter og alverdens krimskrams. Det flydende marked, det livlige natmarked på Khao San Road og det enorme Jatujak weekendmarked er alle et besøg værd. Derudover byder Bangkok på storcentre i verdensklasse! 18 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vidste du... … at Bangkoks rigtige navn er det ikke så fængende Krung Thep Mahanakhon Amon Rattanakosin Mahinthara Ayuthaya Mahadilok Phop Noppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet Mahasathan Amon Piman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasi? Vi tænker, at du lige skal øve dig lidt i udtalen.
Indimellem bliver al Bangkoks menneskemylder lidt overvældende, og så er det rart med et afbræk. Og Bangkok har faktisk også en anden og mere rolig side. Tag måske en sejltur på floden og se, hvordan folk bor i pælehytter på vandet. Børnene leger, og vasketøjet blæser i vinden. Den eneste forskel er bare, at her på vandet sejler de rundt i stedet for at gå. Lidt uden for Bangkok ligger faktisk også en jungle med cementerede cykelstier – så selvom du bor i en af verdens største byer, er der faktisk ikke langt til frodig natur, og den opleves altså nemt på cykel. C&C’s kontor i Bangkok C&C Travel har eget kontor i Bangkok, der kan hjælpe dig med alt på din rejse. Besøg Tarn og Zornyaa på Rembrandt Hotel og snak med dem om, hvordan du bedst kan opleve Thailand. 20 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Særegent for Thailand Mange forbinder nok et besøg til Thailand med masser af lækker mad – og Bangkoks gadekøkkener er det helt rigtige sted at starte på en kulinarisk ekspedition ind i det thailandske køkken! I byens gader myldrer det med mere eller mindre fantasifulde køkkeninstallationer, hvor duften af krydderier spreder sig, mens maden tilberedes for øjnene af dig. Find et sted, hvor de lokale køber mad – er stedet populært, er maden som oftest god. I Thailand bliver der virkelig kælet for maden, så det er både lækkert og smukt at kigge på. Faktisk betragtes det thailandske køkken som det bedste i verden. Der findes så mange retter, at du kan spise en ny en hver dag i et helt år, og de smager fantastisk! Thaimad og gadekøkkener Vidste du... … at frugten durian er forbudt på rigtig mange hoteller og i offentlige transportmidler i Thailand – simpelthen fordi den lugter så grimt? Måske skulle du prøve at smage den, bare fordi…? 22 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Thailand er kendt for sin smukke thaisilke! Den thailandske silkeorm laver en helt speciel gylden tråd, og den thailandske silke har derfor et meget unikt skær. Der ligger mange silkefabrikker i Thailand, især omkring Chiang Mai, så du kan nemt finde dig smukke silkevarer på markederne og i butikkerne. Måske skal du have skræddersyet noget tøj i silke? Så smut forbi en af de utallige skræddere, du møder i enhver større by – også strandbyerne. Du kan ikke besøge Thailand uden at få en omgang thaimassage. Det kan du få i nærmest alle byer og direkte på stranden, og det koster ikke meget. Mødre lærer deres døtre om de forskellige teknikker, og sådan er evnerne blevet videreført i generationer. Silke og skræddere Velvære på thaimanér SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 23
Ayutthaya Oldtidsbyen Ayutthaya var engang hovedstad i det gamle Siam. Byen er på UNESCOs liste over verdens kulturarv og bliver kaldt for ”Østens Venedig”. Det er en helt særlig oplevelse at gå rundt mellem de fantastiske, gamle ruiner, som er overgroet af mos og ukrudt, og du vil føle dig hensunket til en helt anden tid... Her er et utal af templer og buddha-statuer, og overalt er der smuk natur! I Ayutthaya Historical Park kan du se en buddha-statue, som er blevet overgroet af et figentræ, så du nu kun kan se ansigtet, som holder øje med dig mellem rødderne. Ayutthaya ligger omkring halvanden times kørsel fra Bangkok. 24 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Templer er der rigtig mange af i Thailand, men Sukhothai har nogle af de ældste og flotteste. Den gamle hovedstad vidner om et land fuldt af traditioner, historie og stolthed, og du vil gang på gang overvældes af landets kultur. Sukhothai var Thailands første hovedstad under det 13. århundredes ”golden age” – det kaldes det, fordi det daværende Siam spredte sig langt ind i Burma, Cambodia og Malaysia og var kæmpestort. Du kommer tilbage til en helt anden tid, når du træder ind i det gamle kongeriges ruiner. Mange af templerne, buddhaerne og monumenterne er blevet genopbygget, så de ser ud som dengang, og det er altså et imponerende syn – ikke underligt at det er på UNESCOs liste over verdensarv. Imellem ruinerne finder du lotussøer og ældgamle træer, der giver stedet en helt speciel atmosfære. Sukhothai by er ikke noget særligt, men du bor godt her, hvis du vil ud og besøge den gamle by. Sukhothai SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 25
NORDTHAILANDS MULIGHEDER Hvis du vil have store naturoplevelser i Nordthailand, så er det enten River Kwai og byen Kanchanaburi, du skal til, eller også skal du op i de nordlige bjerge omkring Chiang Mai, Soppong og Pai! I Nordthailands bjerge oplever du virkelig det ægte Thailand – nærmest uden turister, og det er her, du får den allerbedste thaimad! Du kan både få storby og markeder og bittesmå bjerglandsbyer. Kanchanaburi ligger i en dal, og her er du til gengæld omgivet af regnskov. Ved River Kwai står den på historisk vingesus og sejlture på floden. Læs meget mere på de næste par sider. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 27
Kanchanaburi Kanchanaburi ligger ude i junglen, og her kan du opleve en af landets største attraktioner: River Kwai og den berømte bro over floden. Broen var en del af Dødens Jernbane, der blev bygget mellem Thailand og Burma af tvangsarbejdere og allierede krigsfanger under Anden Verdenskrig. Fangerne levede og arbejdede under grusomme vilkår, og over 6.000 af dem er begravet på krigskirkegården lidt uden for Kanchanaburi. Du kan køre i tog på Dødens Jernbane, og det er altså ikke så farligt, som det lyder. Til gengæld kan du mærke historien, mens du kører der. Besøg også Hell Fire Pass, som blev sprængt ind i bjerget med dynamit og selvfølgelig jernbanens museum, som er ret spændende, også selvom du ikke er historisk interesseret. Du kan næsten ikke undgå at blive berørt at historierne og billederne, der levende beskriver de skrækkelige år. 28 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vidste du... … at man siger, at for hver svelle i skinnerne på Dødens Jernbane, har en krigsfange måtte lade livet? Det er bestemt ikke få! Området har også smukke naturoplevelser i junglen og ved det turkisblå Erawan-vandfald, der med sine syv ”etager” er et af landets smukkeste. Du kan også sejle ned ad floden Kwai på en lille bambustømmerflåde. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 29
Chiang Mai Chiang Mai er med sine ca. 160.000 indbyggere den største by i det nordlige Thailand. En by der vrimler med flotte templer, spændende museer, interessante markeder og flotte omgivelser. Det mest berømte tempel er Wat Phrathat Doi Suthep, der ligger flot oppe på toppen af en bakke lidt uden for byen. Her er en fantastisk udsigt over hele byen. Gå de 309 trin derop, køb lidt røgelse og tænk over tilværelsen. 30 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Byen har også en berømt Night Bazar, hvor alt kan købes! Markedet ligger på Chang Klan Road og har åbent hele aftenen. Tag ind til byen og spis aftensmad i en af de små, thailandske boder. Herefter kan du bruge hele aftenen på at gå rundt og lede efter gode tilbud. Eller besøg et af de mange mindre markeder, hvor du finder mange gode madboder og små barer. Området omkring byen er kendt for sin store silkeproduktion, så mon ikke du bør gøre plads til lidt silkevarer i kufferten? Chiang Mai er også et godt udgangspunkt for udflugter. I junglen kan du prøve en svævebane i trætoppene, eller du kan besøg en orkidéfarm, en silkefabrik eller Thailands højeste punkt? Du kan også tage på trekkingtur, hvor du vandrer gennem de grønne bjerge, rismarker og bittesmå landsbyer – Chiang Mai ligger nemlig utrolig smukt. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 31
Siden 2017 har C&C Hjælpeprogrammer installeret vandrensningsanlæg på 31 forskellige skoler i Thailand. Nu har mere end 10.000 elever og deres familier fået adgang til rent drikkevand. Og får en skole rent vand, viser erfaringen, at fraværet falder, og efter et stykke tid stiger karaktergennemsnittet. På den måde får børnene en mere stabil uddannelse, og de får bedre muligheder for at klare sig godt fremover. Vi vil fortsætte med at installere vandrensningsanlæg på skoler rundt omkring i Thailand. Vores mål er at nå 10 om året, og vi har allerede flere skoler i kikkerten. Rent drikkevand til skoler i Thailand 32 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Banyuanpla-skolen ligger i Chai Buri-distriktet, et stykke nord for Krabi. Det er den mindste skole i distriktet, og her går i alt 80 elever fra børnehaveklassen og til og med 6. klasse. Skolen blev i 2016 oversvømmet, og store dele af den blev ødelagt. Især manglede de elektricitet i bygningerne. Nu har skolen med vores hjælp fået installeret elektricitet, og det blev indviet med en fin ceremoni i 2018. Tarn, der er leder af C&C Travels kontor i Thailand kommer fra dette område, og han følger op på, at alt går som det skal. Skolerne ligger alle i den nordøstlige del af landet, og det er et af de fattigste områder i Thailand. Når du rejser med C&C Travel til denne del af landet, kan du besøge en af skolerne og smage på det friske vand. Vi har selv gjort det, og det smager godt! Og så er det rart at se, hvor stor en glæde, børnene har af noget så banalt men livsvigtigt som rent drikkevand. Læs meget mere om vores hjælpeprogrammer på: www.cchelpprogram.dk Banyuanpla-skolen SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 33
Soppong I skal tage til Soppong for at møde det ægte Thailand – og med det ægte Thailand mener vi naturligvis ikke, at resten af Thailand er ”uægte”, men dét Thailand, der ligger langt væk fra turismen. Soppong-området og naturen her er virkelig urørt og helt sin egen. Folk bor i pælehytter, høns render frit rundt, og livet går sin vante gang. De lever ikke af turister her. I Soppong er du omgivet af floder, skove og dybe grotter, og du har det hele nærmest for dig selv. Mød Pen og oplev naturen Du bor på homestay hos Pen, der er det mest smilende og imødekommende menneske. Hun er oprigtigt interesseret i sine gæster, og hun elsker at møde nye mennesker. Hun siger tit, at hun elsker alle jer, som vi sender ned til hende. Men pas på, for hun tæsker jer i 500 og Uno! 34 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Pen skal nok sørge for, at du får smagt RIGTIG hjemmelavet thaimad, og hun viser dig naturen på spændende trekkingture i området. Vi vil til hver en tid anbefale dig at tage til Soppong! Også selvom du ikke er vant til trekking – Pen tilrettelægger hårdheden af vandreturene lige præcis til dig. De fleste kan være med, men lad klipklapperne blive i kufferten, så du kan gå ordentligt i skov- og klippelandskaberne. Du bliver inviteret på mad i helt små bjerglandsbyer, hvor folk har deres kvæg tøjret under huset, og du sidder på gulvet og spiser sammen med familien. Det er en fed oplevelse! Pen Cave Homestay Du bor i simple træhytter, og det er lidt varmt om natten, men altså – du befinder dig jo også midt i naturen uden en eneste turist i miles omkreds! Du har senge, myggenet og badeværelse, men ikke så meget andet. Pen laver sindssygt god mad, og hun bruger kun økologiske grøntsager fra sin egen køkkenhave. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 35
THAILANDS STORE NATUROPLEVELSER Thailand har selvfølgelig rigtig mange store naturoplevelser i de smukke nationalparker og også – som vi allerede har beskrevet – i Nordthailands bjerge. Vi har valgt at sætte fokus på to meget forskellige nationalparker på de næste par sider. I Khao Sok er naturen og kalkstensklipperne helt klart i fokus, mens Khao Yai byder på vilde elefanter. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 37
Khao Sok Khao Sok Nationalpark er den største – og efter vores mening også den flotteste – nationalpark i Sydthailand og består af frodig jungle, dybe kløfter og enorme kalkstensklipper, der skyder op i landskabet. Her er smukke omgivelser med høje træer, floder og en stor sø med masser af fugleliv. Nyd naturen, tag på junglevandring eller en sejltur i enten kajak eller på tømmerflåde. Du kan let komme herhen på en dagsudflugt fra både øst- og vestkysten, men gør dig selv en tjeneste og tag nogle overnatninger, så du kan opleve at vågne op til junglens lyde og hylende gibbonaber. Naturen omkring Cheow Lan Lake er altså helt imponerende! Vil du gerne HELT tæt på dyrelivet, kan du komme med på besøg hos den pensionerede elefant Sambun (det betyder tyk mave). Han har tidligere arbejdet i turistindustrien, men nyder nu sit otium. Han er desværre for gammel og menneskevant til at blive sat fri. Du kan deltage i fodringen og være med, når han får et forfriskende bad, men du kan ikke komme til at ride på ham. 38 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Kajakture & Kalkstensklipper
Khao Sok
Khao Yai Khao Yai er Thailands andenstørste nationalpark med over 2.000 kvadratkilometer skov, græsland og bjerge, der er over 1.000 m høje. Her skal du tage til, hvis du vil opleve Thailands vilde elefanter! Vi mener nemlig, at hvis man skal opleve elefanter i Thailand, så skal det være de vilde af slagsen – det skal i hvert fald ikke være elefanter, som er der for at underholde turister. Når du går eller kører rundt i naturen, er det er ikke ualmindeligt at se elefanter, hjorte, gibbonaber, makakaber og mange smukke og farvestrålende fugle. Fantastiske udsigter, gode vandrestier og vandfaldet Haew Suwat er også store oplevelser. Lige uden for nationalparken ligger en grotte fuld af flagermus. Før solnedgang flyver millioner af flagermus ud af grotten på samme tid – et forunderligt syn. Pas på, du ikke får dem i hovedet. 42 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vidste du... … at filmen ”The Beach” er optaget i bl.a. Khao Yai Nationalpark? Det er Haew Suwat-vandfaldet, som Leonardo DiCaprio springer ud fra i filmen, før han ender op på Koh Phi Phi, som ”The Beach” er opkaldt efter.
Snorkling og dykning Der er mange smukke steder at snorkle og dykke i Thailand. Mange af strandene har rigtig god snorkling lige ved. Men skal du på en udflugt til et af Thailands bedste snorkel- og dykkersteder, så bør du tage til Similan Islands! Udflugten er dyr at booke hjemmefra, så book den direkte fra Khao Lak. Similan Islands består af en masse små øer, og fælles for dem er, at de er grønne, har smukke, hvide sandstrande, fantastisk azurblåt vand og masser af sjove klippeformationer. Hvis du er heldig, ser du både revhajer, rokker, havskildpadder, muræner, blæksprutter, klovnfisk og farvestrålende fiskestimer. Men der er altså også mulighed for at slappe lidt af på de dejlige strande. Koh Tao og øerne omkring Koh Tao er dét sted, du skal vælge at snorkle i sommerhalvåret. Læs mere på s. 63. 44 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Søstjerner & Snorkleeventyr
ØER OG STRANDE I ANDAMANHAVET I Andamanhavet finder du nogle af Thailands smukkeste øer: Koh Ngai, Koh Jum, Koh Lanta, Koh Yao, Koh Mook og Koh Lipe. Du kan virkelig lave nogle super øhop mellem de øer! Fælles for alle øerne er egentlig, at de er små og ikke særlig turistede, og så har de alle sammen de smukkeste strande, helt krystalklart blåt vand og udsigt til frodige kalkstensklipper ude i vandet. Her er super snorkling, fred og ro men også mulighed for småbutikker, boder, restauranter og liv. Både Krabi og Khao Laks strande vender også mod Andamanhavet, og også her finder du strande i verdensklasse – men også en del flere mennesker. På de næste par sider kan du læse om vores favoritøer og strande i Andamanhavet, som du skal besøge mellem november og april. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 47
Koh Ngai Du skal tage til Koh Ngai, hvis du vil have skøn bountystemning. Koh Ngai – udtales ”Koh Hai” – er en smuk ø i Krabi-provinsen og et af C&C Travels ansattes absolut favoritferiesteder i hele verden! Se bare Lars på billedet herunder. Her er ingen storturisme, faktisk ingen byer overhovedet, kun smuk jungle, skønne øde strande og fred og ro. Sandet er hvidt, havet smaragdgrønt, og udsigten ud over bugtens kalkstensklipper er helt fantastisk – det er virkelig en ægte bountyø! Du ankommer til øen i båd og går i land i det lave, klare vand, mens kufferten bliver båret ind, og når du vender dig om, kan du se de grønne kalkstensbjerge skyde op af havet – smukt! Her er ikke nogle rigtige veje, så når du skal ud og spise om aftenen, går du langs stranden. Tag måske en lommelygte med, så du kan se, hvor du går. Her er heller ingen hæveautomater, så det er en god idé med kontanter hjemmefra. 48 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Slap af, nyd solen og varmen, tag på trekkingtur i junglen, kig på de farverige fisk og koraller i havet lige ud for stranden og gå en tur på Paradise Beach i solnedgangen – det er livet på Koh Ngai. Når det er lavvande, bliver klipperne synlige på stranden et par timer hver dag, og det kan være svært at bade. Sådan er det desværre tit med gode snorklestrande Der er også gode udflugtsmuligheder – bl.a. med snorkling og et besøg til Emerald Cave, der ligger på naboøen Koh Mook. Det bedste sted at snorkle er på en dagsudflugt til Koh Rok. Afslapning & Atmosfære 50 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Thapwarin Resort - resort på Koh Ngai Thapwarin Resort er et af vores helt klare favoritresorts i Thailand. Og det er egentlig ikke, fordi faciliteterne er noget særligt, her er bare virkelig, virkelig hyggeligt, og man føler sig så utrolig hurtigt hjemme. Du føler dig velkommen fra første øjeblik, hvor du bliver budt velkommen af det søde personale med drinks og orkidéer. Resortets manager hedder Alice, og hun er utroligt sød og smilende. Du bor i dejlige, enkle hytter af ældre dato bygget i træ, bambus og palmeblade og med både aircondition, terrasse og open air badeværelse – det er perfekt til par! Hytterne ligger i den rolige ende af øen ud til stranden, hvor sandet er lidt stenet, men du kan sagtens bade eller gå en tur ned ad stranden, hvor der er fint sand. Stedet har sin egen køkkenhave, så maden i restauranten, der ligger på stranden, er frisk og lækker. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 51
Khao Lak Khao Lak er et område, der er kendt for sin ro og afslappede stemning. Selvom Khao Lak kun ligger et par timers kørsel nord for Phuket, vil du næsten tro, at du er kommet til en helt anden verden. Her er ikke fyldt med solbadende turister og sælgere på stranden. Til gengæld er her fred, ro og smukke, naturlige omgivelser. Kort sagt er Khao Lak en fredelig plet i det sydlige Thailand. En plet, der er lige noget for dig, som elsker fred og ro og en smuk solnedgang. Langs kysten finder du flere forskellige strande, der alle har den skønne, rolige stemning til fælles – og så selvfølgelig gyldent, blødt sand, det blå hav og palmer, der vajer stille i vinden. Nogle af de mest populære strande er den meget fredelige White Sand Beach og den lidt mere livlige Bang Niang Beach. Tag måske på en udflugt til Phang Nga Bay med den kendte James Bond Island. Phang Nga Bay er kendt for sit spektakulære landskab. I denne bugt bliver du mødt af kæmpe kalkstensklipper, der tårner dramatisk op af det smaragdgrønne vand. Måske har du set landskabet før? En af de mest populære klippeøer, James Bond Island, spillede i hvert fald en gæsterolle i en James Bond-film i 1974. Selvom det er længe siden, er det stadig et af de mest besøgte steder i Phang Nga Bay, og her kan godt være lidt overrendt. 52 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Koh Jum Koh Jum er også en favorit blandt C&Cs ansatte. Det er en dejlig, lille ø, der ligger omkring 25 kilometer syd for Krabi. Kært barn har mange navne, og den sydlige del af øen er kendt som Koh Jum, Koh Jam og Koh Cham, hvorimod den nordlige del blandt folkemunde bliver kaldt Koh Puh – det skal ikke være for nemt! Allerede når du sejler ind til øen, vil du kunne mærke og se, hvor afslappet og idyllisk her er. Du skal tage til Koh Jum for at slappe af, nærmest helt uden andre turister. Og så vil vi klart anbefale at leje en scooter og køre rundt på øens små veje – der vil du opleve gummitræer, palmer og aber for alle pengene. Naturen er fuld af klippelandskaber og bjerge, og her kan du tage på trekkingtur til Mount Pu, hvor der er en skøn udsigt ud over Andamanhavet. Den sydlige del af øen er flad med smukke, gyldne strande og palmer, og her kan du bruge timer på at dase i sandet, slentre ture i vandkanten og tage på udflugter. I småbyerne lever de af fiskeri, og du kan se landsbyboernes dagligdag, når fiskerne kommer ind med fangst, og folk arbejder i markerne. Ud for kysten er der masser af smukke dykkersteder, både ved skibsvrag og koralrev, så det er bare om at hoppe i og svømme rundt i det klare vand. Her kommer alt lige fra småhajer, skildpadder og klovnfisk til muræner og blæksprutter. 54 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Koh Lanta Koh Lanta er en stor, grøn og bjergrig ø med smukke strande, små landsbyer og en nationalpark med gode vandrestier. Her er forskellige strande med hyggelig og afslappet atmosfære, mange har børnevenligt, lavt vand og på øens vestlige side kan du nyde solnedgangen over havet. Den mest populære strand er Klong Dao, der ligger tæt på havnebyen Saladan, mens den 3 kilometer lange Klong Kong Beach er mere fredelig. Koh Lanta har også mange gode muligheder for udflugter. Tag på vandretur i den flotte natur, og vil du ned under jorden, så hyr en guide i landsbyen Mai Kaeo til at tage dig på rundvisning i bjerghuler, hvor stalaktitter og stalagmitter funkler som diamanter, når lyset skinner på dem. Lej også en kano eller kajak og sejl gennem mangroveskovens fantastiske verden. Havnebyen Saladan byder på en hyggelig atmosfære, butikker, dykkershops, pandekageboder og lækre pælerestauranter. Også Koh Lanta Old Town er en super hyggelig by med boder og pælerestauranter, hvor du sidder helt ude på vandet og spiser. Her er en dejlig stemning, og hver søndag morgen kan du besøge det herlige marked, hvor du kan købe dig fattig i spændende frugter, sjove krydderier og lækre madvarer. Faktisk er der marked hver dag et eller andet sted på øen, for det flytter rundt fra område til område. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 55
Koh Lipe Koh Lipe bliver kaldt for ”Thailands Maldiverne”, og det er altså på grund af den fænomenale bountystemning, der hersker på øen. Det er en lille ø af kridhvidt sand omgivet af krystalklart vand med masser af koralrev. Øen er ikke større, end at du kan gå rundt mellem de forskellige fantastiske strande. De to hovedstrande er Sunrise Beach og Pattaya Beach, som er meget forskellige. Pattaya Beach er bred, der er restauranter og strandbarer helt ned til stranden og meget tæt på ligger Walking Street – en gågade med pandekageboder, gadekøkkener, butikker osv. Fortsætter du ned ad Walking Street, kommer du igennem øens lille landsby og ender på Sunrise Beach. Du kan bo helt ned til den kridhvide strand og vågne op til en fantastisk solopgang. Her kan du også snorkle direkte fra stranden og se de farvestrålende fisk og koraller. Das på den skønne strand og lyt til bølgernes brusen, læs en god bog, spis god mad og nyd livet. Du kan også leje din egen private longtailboat og sejle til en af de mange nærliggende øer – måske kan du få din egen strand for en dag? 56 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Palmer & Paradisstrande
ØERNE I DEN VESTLIGE SIDE AF BUGTEN I sommersæsonen skal du besøge øerne i den vestlige side af Den Thailandske Golf: Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao. Alle tre øer er meget turistede, og de store strande er travle og fulde af lækre resorts og restauranter, men det er altså stadig muligt at finde nogle rolige strande og bugter. Det kommer helt an på, hvad du er til. Læs lidt mere om alle tre øer på de næste par sider. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 59
Koh Samui Koh Samui er en af Thailands mest populære stranddestinationer. Øen har fantastiske strande, helt klart vand og massevis af kokospalmer. Strandende Lamai og Chaweng er brede, sandet er fint og hvidt, og her er mange mennesker fra hele verden. Du kan boltre dig i shopping, vandsportsaktiviteter og natteliv. Kører du til gengæld ca. 10 minutter nordpå, kommer du til Bophut, hvor stranden er smallere, men også mere stille. Ved Maenam-stranden nær Bophut kan du fange båden til Koh Phangan og Koh Tao. Søger du ro og fred, er strandene Bang Po og Taling Ngam oplagte valg, for her hersker en helt anden ro. Vil du på udflugt, så tag et smut til nationalparken Ang Thong, hvor du kan beundre de smukke kalkstensklipper, skjulte laguner og ærtegrønne søer. Eller du kan køre en tur i en vogn trukket af bøfler eller suse gennem landskabet på en firehjulet motorcykel. For lidt kultur kan du besøge Wat Phra Yai-templet, hvor der er en flot gylden buddhastatue, og Wat Khunaram-templet, hvor du kan se en helt ægte mumificeret munk med solbriller! 60 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Strandliv & Solsenge
Koh Phangan Koh Phangan er en dejlig ø nord for Koh Samui, og her kan du virkelig opleve lækre sandstrande med fint, hvidt sand og krystalklart vand. Øen er grøn og bjergrig, og du kan tage på flere forskellige udflugter, fx en vandretur i junglen eller gennem kokosplantager, eller hvad med en lille bjergbestigning til toppen af øens bakker, hvor der er en helt fantastisk udsigt? Tag også en sejltur rundt om øen og hop i vandet direkte fra båden. Her er så meget at opleve under vandet – hold udkig efter alle de farverige fisk, blæksprutter og fine koraller. Lej en motorcykel og kør på opdagelse på øen og besøg de mange forskellige strande. Nordsiden af øen har stille, smukke strande, hvor du kan nyde stemningen og lave ingenting. Her hører du intet til festerne på den sydlige kyst. Sydsiden af Koh Phangan er nemlig kendt for de kæmpestore fuldmånefester, som bliver holdt på den lange, smukke Haad Rin-strand hver måned. Festen begynder, når mørket falder på, og fuldmånen viser sig ude over vandet. Det er en farvestrålende og vild oplevelse, og her er masser af fulde, unge mennesker, UV-lys og høj musik. 62 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Koh Tao Koh Tao er en ø, der har det hele! Det er ligegyldigt, om du er backpacker, dykker eller en familie, der vil have børnevenlige strande… for Koh Tao har lidt af hvert! Her er frodig jungle, krystalklart vand og masser af udflugtsmuligheder! Hvis du vil rundt og se øen, så lej en lille scooter eller en mountainbike – det er nemt at komme rundt, og så får du set alle øens dejlige strande. Du kan også sejle en tur rundt om øen med en guide, der viser dig alle de interessante steder – eller hvad med en hyggelig fisketur? Det er ikke for sjov, at Koh Tao bliver kaldt for Thailands bedste dykker-ø, for vandet er helt fantastisk klart med masser af koraller og spændende dyr. Her er et hav af fisk, og hvis du er rigtig heldig, møder du måske en af de kæmpestore hvalhajer eller en havskildpadde, der glider dovent gennem vandet. Øens største strand er lidt travl, da det er her, de mange ivrige dykkere og snorklere samles, så hvis du søger fred og ro til at ligge på en hvid sandstrand i skyggen fra palmerne – med en drink i den ene hånd og en god bog i den anden – så skal du vælge stranden på den anden side af øen. Lige ud for øens kyst ligger den lille ø Koh Nang Yuan, der består af klipper og en sandtange med det fineste, hvide sand. Men det er også ret turistet, og snorklingen er ikke så smuk, som den har været. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 63
ØERNE I DEN ØSTLIGE SIDE AF BUGTEN I den østlige side af bugten finder du også en samling øer. Vores favoritter er Koh Kood, Koh Mak og Koh Chang, og de er meget forskellige! Lige fra størrelse til travlhed. Det gør det perfekt at kombinere øerne på et øhop, fordi oplevelserne så ligeledes bliver meget forskellige. Helt inderst i bugten finder du Koh Samet, som er den ø med flest solskinstimer i hele Thailand. Læs mere om alle fire øer på de næste par sider. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 65
Koh Samet Koh Samet er en skøn lille ø, der ligger kun 3,5 times kørsel fra Bangkoks lufthavn. Her er mange små bugter med kridhvide strande og dejligt, azurblåt hav. Koh Samet og de omkringliggende bittesmå øer er en nationalpark, og de er omgivet af koralformationer på lavt vand, så det er helt ideelt til snorkling. Øen et yndet feriemål for thaierne selv – og de fleste udenlandske turister er andre asiater. Mange tager herned fra Bangkok og omegn i weekenderne, hvilket giver en hel speciel stemning. Udover at slappe af på stranden kan du leje en motorcykel eller en golfvogn og køre rundt på den lille ø, stå på vandski, tage ud at fiske eller leje en speedbåd og sejle hele vejen rundt om øen. Du kan besøge Koh Samet nærmest hele året rundt. 66 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vidste du... … at Koh Samet er den ø i Thailand med allerflest solskinstimer? Derfor er det dejlig let at tage en strandferie på nogle af Koh Samets hvide strande, og så ligger øen kun 3,5 time fra Bangkoks lufthavn. Solskin & Sandstrande
Koh Chang Koh Chang ligger tæt ved grænsen til Cambodia og er Thailands næststørste ø. Chang betyder ”elefant” på thai, og det gør Koh Chang til Elefantøen. Den grønne bjergrige ø har alt lige fra travle og velbesøgte strande til helt små og mere uberørte strande. Jo længere ned ad kysten du kommer, jo flere smukke og fredelige strande vil du møde. Vejene bliver smallere og smallere og er til sidst kun spor – så har du lyst, kan du lede efter dit eget lille paradis. Vil du gå hånd i hånd med en, du holder af eller se smukke solnedgange, så skal du gøre det på Klong Prao Beach. Klong Prao Beach er en næsten endeløs og virkelig fin strand, og det er vores favorit, fordi her er lidt mere ro end på mange af Koh Changs mest populære strande. Her har du palmerne på den ene side, vandet på den anden og fin udsigt til bjergene i det fjerne. Stranden har smukke luksushoteller, hyggelige resorts med bungalows og backpacker-lodges, og så er her lækre restauranter i massevis. Koh Chang har status som nationalpark, fordi her er uberørt regnskov og fredede koralrev. Derfor er udflugter i naturen og under vandet helt oplagte aktiviteter her på øen. Øens midte med den bjergrige jungle er et godt sted til nogle udfordrende traveture. Bad i et af øens vandfald eller sving dig gennem trætoppene som Tarzan på ziplines og gå på hængebroer i junglen. Det er ikke unormalt at møde aber, for du befinder dig i deres verden her i naturen. I Salak Kok Bay kan du besøge mangroven – enten i båd eller til fods på de træstier, der står på pæle over mangroveskovens rødder. 68 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Koh Mak er en fredelig og hyggelig ø, der ejes privat af fem familier. Familierne gør meget ud af at bevare øens natur og har blandt andet udviklet et fantastisk genbrugsprojekt til at sortere og genbruge affaldet på øen. Koh Mak er kun 16 kvadratkilometer stor, her er skøn natur, et par dejlige strande, tre små fiskerlandbyer og ikke meget andet. Du kan føle dig lidt som Robinson Crusoe på øen, nyde freden og roen og ellers bare lade dine batterier op. Natteliv er der stort set intet af, og turister plejer normalt at færdes til fods eller på en lejet cykel eller motorcykel. Koh Mak SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 69
Koh Kood er den fjerdestørste ø i Thailand, men dette til trods er turismen ikke særlig intens her. Her er kun et lille udvalg af restauranter og underholdningsmuligheder – til gengæld er her skøn natur og fred og ro. Øen er ret flad og domineret af gummiplantager og skønne, palmefyldte strande. Du kan tage på udflugt til vandfald, leje en cykel eller scooter og køre dejlige ture i det grønne landskab, besøge små fiskerlandsbyer, tage ud at snorkle eller dykke, sejle til nogle af de omkringliggende øer eller bare slappe af på stranden og nyde, at du er på ferie. Koh Kood 70 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Følg os på Facebook og Instagram - og drøm dig væk sammen med os hver dag! Få rejsenyheder i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få spændende nyheder, konkurrencer og ekstra gode tilbud på rejser. Læs også vores blog med indlæg, historier og guidet skrevet af vores eksperter. Find bloggen på cctravel.dk/blog. Få nyhederne først – tilmeld dig vores nyhedsbreve MØD OS! SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 71
Åbningstider Mandag-fredag: kl. 9-15 C&C Travel - København Ragnagade 7, 3. th. 2100 København Ø cctravel@cctravel.dk +45 33 15 33 22 C&C Travel - Aarhus Ryesgade 27, 1. sal 8000 Aarhus C cctravel@cctravel.dk +45 33 15 33 22
RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=