Min Sydamerika Billedbog

Lost City og Påskeøen Den skjulte by, Lost City eller Ciudad Perdida – kært barn har mange navne. Den forsvundne oldtidsby ligger i bjergene uden for Santa Marta i Colombia og blev bygget af Tayrona-folket, og de cirkulære stenterrasser er et lidt sært syn her midt i junglen. Du kommer hertil på en 4-6 dages vandretur, og du kan ikke andet end at føle dig lidt som Indiana Jones, for udsigten, omgivelserne og historien er helt vild. Stedet er ikke nær så kendt som Machu Picchu, så hvis du vil have en imponerende oplevelse uden for mange andre turister, så er det her, du skal til! Ude midt i Stillehavet, langt væk fra alting, ligger den sagnomspundne Påskeø. Øen hører til Chile, og den blev først opdaget af europæerne påskedag 1722 – deraf navnet. Her kan du virkelig være vidne til resterne af gamle civilisationer. Vi kender nok bedst synet af de mystiske, meterhøje, menneskelignende moai-statuer. Ingen ved, hvorfor de er her, eller hvordan de er blevet flyttet rundt. Måske du kan komme på din egen teori, når du ser dem med egne øjne? Øen byder dog også på smuk natur, vulkaner, kratere, ceremonielle landsbyer og den dejlige strand Anakena. Vidste du... ... at Påskeøen er den ø i verden, der ligger længst væk fra fastlandet? SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 53

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=