Ecuador I Ecuador er naturen storslået og byerne farvestrålende. Du kan opleve alt fra tørre ørkener til frodig regnskov. Galápagosøerne er landets største og mest unikke naturoplevelse - med dyreliv og landskaber, som du bare ikke finder andre steder. Hovedstaden Quito er en smuk by med arkitektur fra flere tidsaldre og et stærkt farvestrålende præg fra den oprindelige befolkning. Her kan du besøge verdens midte og stå med en fod på hver side af Ækvator. Bad i varme kilder og iskolde vandfald i bjergene ved charmerende Baños, kig efter legesyge aber, farvestrålende fugle og store tapirer i Amazon-regnskoven ved Cuyabeno og tab pusten på vej op til toppen af vulkanen Cotopaxi – nyd udsigten over det smukke landskab. I Ecuador løber du ikke tør for oplevelser. Det er et rigtig godt rejseland – både for dig, der aldrig har været i Sydamerika, og for dig, der ønsker at opleve nye sider af kontinentet. Sæt tænderne i et grillet marsvin og lad os se, om ikke du bliver lige så fascineret af Ecuador, som vi er! 26 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=