Min Sri Lanka Billedbog

Udawalawe Nationalpark Udawalawe Nationalpark er vores favorit blandt Sri Lankas nationalparker. Den ligger helt nede på Sri Lankas sydkyst, og her er ikke så mange besøgende som i nogle af de andre nationalparker. Det betyder dog ikke, at naturen og dyrelivet er mindre imponerende! Landskabet er nærmest en frodig savanne, og når du er på safari, kører du fra vandhul til vandhul og spotter elefanter. For det er elefanter, parken er berømt for. I tørsæsonen kan du være heldig at se flokke på over 200 elefanter, men selv i den mere våde sæson, er du næsten garanteret at se de store dyr. Udover elefanter, kan du også se vandbøfler, hjorte, sjakaler, krokodiller og masser af aber og flotte fugle. Det bedste tidspunkt at besøge Udawalawe er i tørsæsonen fra maj til september, fordi elefanterne samles i kæmpestore flokke ved vandhullerne. Hvis du vil se endnu flere elefanter, så tag til Elephant Transit Home, som er et elefantbørnehjem. Her bliver forældreløse elefantunger fra hele Sri Lanka passet, før de kan få lov til at leve frit i parken. 48 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=