Min Sri Lanka Billedbog

Du skal selvfølgelig også bestige den enorme klippe. For at komme op på toppen skal du gå op ad rigtig mange trin, der løber hele vejen op ad klippen. På vejen kan du stoppe ved nogle 1.000 år gamle freskomalerier af kvinder – kongen kunne godt lide damer og havde et harem på mere end 500 kvinder, og nogle af dem er altså afbilledet. Oppe på toppen skal du tage det stille og roligt og nyde udsynet ud over landskabet. Det er simpelthen så smukt, at det næsten ikke er til at bære. Udsigten rækker milevidt – trætoppe, jungle, bjerge og uspoleret natur så langt øjet rækker. Her føles det som om, at du er havnet et sted, hvor ingen andre turister har været før. Du deler selvfølgelig oplevelsen med andre mennesker, lige fra skolebørn og munke til hunde og legesyge aber, der klatrer rundt i træer og på rækværker. 24 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=