MIN SRI LANKA BILLEDBOG REJSER MED ET MENNESKELIGT ANSIGT
Du sidder nu med C&C Travels Sri Lanka-billedbog foran dig. Vi håber, at den kan give dig inspiration til dit næste rejseeventyr og sætte gang i nogle drømme. Velkommen Om C&C Travel Vi har skræddersyet rejser i 35 år, så hos os er du i gode hænder. Vi sælger ikke bare rejser – vi indfrier drømme – og vi skræddersyr din drømmerejse, præcis som du vil have den. Også til mange andre lande! Vi tror helt grundlæggende på, at det er godt at rejse ud og møde verden. Vi ser rejser som et møde mellem mennesker, og når mennesker mødes opstår en forståelse, som bygger bro mellem forskelligheder. I Sri Lanka prøver vi at skabe mulighed for, at du møder befolkningen og får oplevelser, der giver indblik. Det kalder vi at skabe rejser med et menneskeligt ansigt, og det er vores vision. Drøm dig til Sri Lanka God læselyst! Hilsen alle os fra C&C Travel 2 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Indhold Om Sri Lanka Vores samarbejspartner Sæsonguide Sådan rejser du i Sri Lanka Historie og kultur Menneskeligt ansigt Særegent for Sri Lanka Hotelguide Anuradhapura Sigiriya Polonnaruwa Dambulla & Spiceroad Kandy Kitulgala Adam’s Peak Nuwara Eliya Te og mad Togtur Ella Sri Lankas nationalparker Wilpattu Minneriya Udawalawe Yala Gal Oya Sri Lankas strande Unawatuna Tangalle Trincomalee Passikudah Hvaler og skildpadder Kombinér med Maldiverne Aktiv grupperejse Mød os! s. 4 s. 6 s. 8 s. 10 s. 12 s. 14 s. 16 s. 18 s. 22 s. 23 s. 26 s. 27 s. 28 s. 30 s. 32 s. 34 s. 36 s. 38 s. 40 s. 45 s. 46 s. 47 s. 48 s. 50 s. 51 s. 53 s. 54 s. 58 s. 60 s. 61 s. 62 s. 64 s. 68 s. 69 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 3
Om Sri Lanka Sri Lanka – den ærværdige ø, som navnet betyder på Sanskrit – byder på kulturelle og historiske seværdigheder i verdensklasse, helt vild natur, elefanter og dejlige strande. Og det hele findes inden for overkommelige afstande. På en uges rundrejse i Sri Lanka kan du sagtens nå at bestige Løveklippen i Sigiriya, hvor resterne af et oldgammelt kongepalads ligger på toppen og skuer ud over landskabet, se spændende dyr i nationalparkerne og bade på de dejlige strande. Sri Lanka byder desuden på et væld af spændende byer med masser af historie og hyggelige badebyer med strande, hvor afslapning og badning kan kombineres med skøn ayurveda-massage. Det er i det hele taget et utrolig dejligt land at rejse i på grund af befolkningens åbenhed og gæstfrihed. Det er ikke utænkeligt, at folk, du møder på din vej, inviterer dig med hjem til en kop te, bare for at høre mere om dig og det land, du kommer fra. 4 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Store Smil & Seværdigheder
I 2009 var der fest i gaderne i Sri Lanka, da den 30 år lange borgerkrig endelig sluttede. C&C Travels stifter og ejer Enrico var netop i de dage på rundrejse i Sri Lanka, og han deltog i festlighederne sammen med Dinesh – den chauffør, der kørte ham rundt på øen. Dinesh i Sri Lanka 6 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Dinesh var egentlig turoperatør, men på grund af borgerkrigen havde der i mange år ikke været turister i Sri Lanka, og derfor var han nødt til at tage arbejde som chauffør. Enrico og Dinesh blev enige om et samarbejde, og kun 11 dage efter borgerkrigens afslutning modtog Dinesh og hans bror Rasith de første C&C gæster i Sri Lanka. Dineshs firma hedder Different Discovery, og i dag har de over 40 chauffører på lønningslisten. Det er ikke sikkert, du kommer til at møde brødrene, men du kan altid ringe til dem, hvis du på nogen som helst måde har brug for hjælp undervejs på din rejse. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 7
Sæsonguide Sri Lanka kan du faktisk rejse til nærmest hele året – det er bare lige om at vide, hvor du skal rejse hen hvornår. Du kan selvfølgelig altid risikere lidt byger, selv i perioder hvor vejret skulle være perfekt. Den klassiske rundrejse med bjerge, temarker og tempelbyer slutter på sydkysten, og den rundrejse skal du tage i vores vintermåneder. På sydvestkysten har du nemlig bedst vejr i vinterperioden og det tidlige forår. Du kan også sagtens få helt fint vejr om sommeren men styr uden om maj og oktober, hvis du vil være så sikker på godt vejr som muligt. Det er dog så heldigt, at lige præcis Sri Lankas østkyst har valgt at bytte om, så her får du faktisk godt vejr i vores sommermåneder. Derfor kan du sagtens tage en rundrejse og så slutte af med strand på østkysten i sommerperioden. Vejret er som regel godt fra maj til og med september og også helt fint i foråret og oktober måned. Tip! På sydkysten kan du spotte hvaler fra november til og med april. På østkysten kan du spotte hvaler fra juli til og med september. 8 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vejret er bedst fra januar til og med april. Fra maj til december er vejret fint, men du kan godt få enkelte byger. I marts og april er vejret helt fint. Resten af året kan det være tåget og køligt. Vejret plejer at være super det meste af året. I oktober kan du få lidt regnbyger. Vejret er bedst fra december til og med april. Fra juni til og med september og igen i november er vejret fint, men du kan godt få enkelte byger. I maj og oktober regner det. Vejret er bedst fra maj til og med september. Fra februar til og med april og igen i oktober er vejret fint, men du kan godt få enkelte byger. Fra november til og med januar regner det. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 9
Sri Lanka er rundrejsernes land! Det er det, fordi alle de store, spændende seværdigheder ligger inden for korte afstande. Det er og bliver den bedste måde at opleve landet på. På én rejse møder du nemt både bjerge, natur, elefanter, temarker, hyggelige byer og strand. Det gode ved rundrejser i Sri Lanka er, at du har din egen privatchauffør på hele turen. Han kender landet godt, og I beslutter sammen, hvor I vil stoppe, og hvad I vil opleve. Du kan også sagtens booke udflugter hjemmefra, så du har en fast plan over oplevelserne på rundrejsen. Det gør det også dejlig nemt at have børn med, fordi I kan rejse i jeres helt eget tempo. Sri Lanka er i det hele taget et børnevenligt land, for folk er søde, og rejseformen indbyder virkelig til oplevelser for hele familien. Sådan rejser du i Sri Lanka - Rundrejser 10 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Læs også om vores grupperejse på side 68.
Historie og kultur Sri Lanka har været regeret af mange forskellige konger, og store kongeriger er kommet og gået. Det første var Anuradhapura-kongeriget fra 377 f.Kr., og det sidste var Kandy -kongeriget, der i 1818 måtte overgive magten til briterne. Både portugiserne, hollænderne og briterne har haft herredømmet i Sri Lanka, men i 1948 blev landet selvstændigt. Der gik dog 24 år, før landet skiftede navn fra Ceylon til Sri Lanka, der betyder ”den ærværdige ø”. I Sri Lanka bor der lidt over 22 millioner mennesker. Omkring tre fjerdedele af dem er buddhistiske singalesere, mens de sidste stort set allesammen er hinduistiske tamilere. Gennem tiden har der været mange stridigheder mellem de to befolkningsgrupper, men siden 2009 har der heldigvis været fred i landet. 12 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Buddhismen kom til Sri Lanka fra Indien et par hundrede år før vores tidsregning, og munkeordenen har eksisteret lige siden. Den srilankanske udgave af buddhismen er præget af traditionelle gudefortællinger, og der er en meget skarp opdeling mellem, hvem der bedes til hvornår. I templerne æres Buddha i håbet om at opnå åndelig styrke og et bedre liv i næste reinkarnation, mens ønsket om personlige fordele og goder i dette liv rettes til de traditionelle guder. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 13
I Sri Lanka smiler og vinker alle til dig – uanset om du kender dem eller ej. Børnene kommer stormende og vinker til dig fra gadehjørner, havelåger og fortove, og folk kan finde på at hænge ud ad vinduerne bare for at nå at hilse på dig. Hils tilbage og føl dig velkommen, for i dette land er du virkelig velkommen! Du skal heller ikke blive overrasket, hvis du bliver inviteret på en kop te eller på frokost hjemme hos helt fremmede srilankanere. For dem er du en gæst i deres land, og altså også deres gæst. I mange templer giver præsterne velsignelser til de besøgende – ofte i form af en lille tråd, der bliver bundet rundt om dit håndled. Et godt råd er altid at have lidt småsedler ved hånden, når du besøger et tempel og husk at takke præsten ved at sætte hænderne sammen foran brystet og bukke let. Måske vender du hjem til Danmark med en renset sjæl? Velsignelser Et gæstfrit og smilende land Sri Lankas menneskelige ansigt 14 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vidste du... ... at srilankanere ryster på hovedet, når de mener ”ja”? Eller det er nok snarere en rokken med hovedet i et liggende ottetal. Det kan være lidt forvirrende i starten, for en sidelæns hovedrysten betyder ”nej” ligesom herhjemme, men hvis de ryster på skrå, så er svaret som sagt bekræftende. Du øver dig garanteret lige nu, gør du ikke?
Særegent for Sri Lanka Sri Lanka er kendt for sine velduftende og farvestrålende krydderier. Især kanel, peber og vanilje. Kaneltræet kommer fra Sri Lanka, og selvom der nu dyrkes kanel i mange andre lande, er den srilankanske kanel stadig den bedste. I dag dyrker og eksporterer de hele otte forskellige typer af kanel i Sri Lanka. Ægte kanel er faktisk sundt – det er både gavnligt for fordøjelse og hukommelse! Siden 1.200 år før vores tidsregning har de lavet lerpotter i Sri Lanka. Hver landsby havde en pottemagerfamilie, der både fremstillede pyntegenstande og nyttige krukker. Derudover er landet kendt for fint kunsthåndværk og træskærerarbejde. I dag vedligeholdes både pottemagerkunsten og trækunsten i landsbyernes værksteder og på de mange hyggelige markeder, hvor du kan købe souvenirs med hjem. Knaldhamrende kraftige krydderier Kunsthåndværk og keramik I Sri Lanka står den på ægte velvære, hvis du får en afslappende omgang ayurveda-massage. Gør det på en dag, hvor du stadig kan nå i bad efterfølgende, for det er en oliedryppende omgang. Også i håret! Ayurveda-massage 16 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Der findes mange sagn om Sri Lankas juveler. Det siges, at Kong Salomon gav dronningen af Saba en rubin fra Sri Lanka, at Marco Polo var helt betaget af landets ædelsten, og at den britiske kongekrones blå safir stammer fra Sri Lanka. Landets blå safirer skulle efter sigende være verdens flotteste! Juveler Vidste du... ... at Sri Lankas nationalsport egentlig er volleyball? Folkets sport er dog cricket! Det spiller de lystigt på strande, marker og landeveje, og Sri Lanka er en af verdens bedste cricket-nationer.
Hotelguide I Sri Lanka bor du som regel rigtig godt på hyggelige lidt enkle hoteller, uanset om du er i bjergene, byerne eller på strandene. Fælles for hotellerne er, at du hurtigt føler dig hjemme, fordi de har noget særligt. Byhotellerne er ofte flotte med en god beliggenhed - enten iform af udsigt, eller centralt i byen. I Kandy kan du fx bo på Thilanka Hotel, der ligger med smuk udsigt over Kandy by og søen fra den dejlige infinity pool. Der er ca. 15 minutters gang ind til Kandy by, så du er væk fra den værste trafiklarm. Bjerghotellerne vælger vi ofte ud fra udsigten. Du kan dog ikke både få byliv lige uden for døren og udsigt ud over bjergene, så ofte er du lige en tuktuktur væk fra byens restauranter og butikker. Til gengæld har du naturen lige uden for dit vindue! Bjergene i Ella og Haputale er fantastisk smukke, og på vores hoteller lægger vi vægt på faciliteterne og udsigten ud over bjergene. Bjerghoteller Byhoteller > 18 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
På det flotte boutique-hotel 98 Acres Resort & Spa bor du lækkert – midt i den frodige natur. Her er kælet for detaljerne lige fra poolen til de rustikke og smukke hytter, og her er en herlig spa. Fra stedet har du udsigt til Little Adam’s Peak. Hotellet har vundet masser af priser og er derfor virkelig populært – så du skal være i rigtig god tid, hvis du skal nå at booke et værelse. Det bliver hurtigt udsolgt. The Planter’s Bungalow i Ella er virkelig et dejligt sted. Her bor du smukt i Ellas bjerge, omgivet af grønt og med en vidunderlig udsigt ud over bjergene. Poolen ligger omgivet af palmer og tropiske planter midt i alt det grønne, og her er endda også en lille dam med fisk og en dekorativ Buddha-statue. Dream Cliff Mountain Resort er et lækkert boutiquehotel, der ligger utrolig smukt i bjergene i Haputale. Du bor i en af de syv finurlige stenhytter, der alle er formet som runde bikuber med et dome-agtigt palmebladstag. Hytterne er placeret på klippesiden og fra sengekanten har du udsigt ud over grønne, frodige bjerglandskaber. Tag en dukkert i hotellets infinity pool, der har resortets nok flotteste udsigt. Resortet er familieejet, og manageren Raphael er helt fantastisk – han og hans gode team giver dig den bedste service, og du vil altid føle dig i gode hænder. > > > SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 19
Hotelguide - fortsat Safarihoteller Ved nationalparkene bor du som regel på store, gode hoteller, dog uden den helt store personlighed. Gal Oya Lodge er et super lækkert boutiquehotel, perfekt til dig der elsker natur. Du bor lige udenfor nationalparken Gal Oya, en af de mest uturistede nationalparker i Sri Lanka. Lodgen ligger ret afsides, så du har næsten det hele for dig selv. Og her er lækkert! > Strandhoteller Strandhoteller kommer også i alle former – uanset om du så vil bo lige ud til havet eller midt i en strandby. Du skal ikke forvente helt samme standard som Thailands lækre resorts, for det er lidt noget andet i Sri Lanka. Nooit Gedacht Heritage Hotel kan du læse meget mere om på s. 56 – det har vi valgt til dig, fordi stedet er meget mere personligt og hjemligt end et almindeligt hotel. Anantara Peace Haven Tangalle Resort er Sri Lankas flotteste resort! Det ligger i Tangalle og er et sted for de meget forkælede. Fra infinitypoolen har du en fænomenal udsigt ud over Tangalles gyldne sandstrand og de mange palmer. > > 20 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Hotel Sigiriya er muligvis det første hotel, du bor på, hvis du tager den klassiske rundrejse i Sri Lanka. Og det er et herligt første møde med landet med den dejlige stemning og de smukke detaljer. Fra poolen har du udsigt til Sri Lankas allerstørste seværdighed: Løveklippen. Men vi kan ikke helt finde ud af, hvad vi er mest vilde med – udsigten eller den lækre aftenbuffet med kæmpe udvalg af srilankansk mad og små desserter. Aliya Resort & Spa er til dig, der vil bo lidt lækrere. Her har du også udsigt til klippen og de smukke naturomgivelser, men du bor ikke helt så tæt på, så du skal et stykke vej, når du skal opleve den. Til gengæld er hotellet næsten helt nyt, og det er flot og moderne med lækker infinity pool og hele fire restauranter. Hoteller i Sigiriya > > SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 21
Du skal besøge Anuradhapura, hvis du er vild med historie og kultur. Anuradhapura-kongeriget var det første rigtige kongerige i Sri Lanka, og det eksisterede faktisk i over 1.000 år. Byen blev grundlagt omkring et figentræ, der efter sigende skulle stamme fra det 2.000 år gamle træ, hvorunder Siddhartha Gautama opnåede indsigt og blev til Buddha. Selve byen er rolig, og her kan du gå rundt på markedet og se på de farvestrålende boder med grøntsager, frugter, tøj og krydderier. Blandt Anuradhapuras mange flotte og spændende ruiner kan du se en af verdens største stupaer og den ældste buddhistiske stupa i Sri Lanka. Anuradhapura er i det hele taget et sted, der emmer af historie og templer med stenudskæringer af konger, prinser og elskende. Alle templerne ligger fordelt udover et stort område, så tag de gode travesko på! Anuradhapura Tempelbyer & Turistattraktioner 22 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Sigiriya er hjemsted for en af de største seværdigheder i Sri Lanka – Løveklippen! Det er og bliver et must see på din rundrejse. Løveklippen er omkring 200 meter høj, og på toppen finder du resterne af et kæmpe palads fra omkring det 5. århundrede. Her var både en fæstning, smukke haveanlæg, badebassiner, springvand og skulpturer. Klippen ligger i utroligt smukke omgivelser, og du bør sætte tid af til at opleve den omkringliggende natur, fx på cykel. Sigiriya SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 23
Du skal selvfølgelig også bestige den enorme klippe. For at komme op på toppen skal du gå op ad rigtig mange trin, der løber hele vejen op ad klippen. På vejen kan du stoppe ved nogle 1.000 år gamle freskomalerier af kvinder – kongen kunne godt lide damer og havde et harem på mere end 500 kvinder, og nogle af dem er altså afbilledet. Oppe på toppen skal du tage det stille og roligt og nyde udsynet ud over landskabet. Det er simpelthen så smukt, at det næsten ikke er til at bære. Udsigten rækker milevidt – trætoppe, jungle, bjerge og uspoleret natur så langt øjet rækker. Her føles det som om, at du er havnet et sted, hvor ingen andre turister har været før. Du deler selvfølgelig oplevelsen med andre mennesker, lige fra skolebørn og munke til hunde og legesyge aber, der klatrer rundt i træer og på rækværker. 24 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Polonnaruwa er Sri Lankas næstældste hovedstad efter Anuradhapura. Den konge, der satte det største præg på byen, var kong Parākramabāhu, der herskede fra 1153 til 1186. Han er berømt for at have sagt: ”Ikke engang en smule vand, der kommer fra regnen, må løbe ud i havet uden at have gjort nytte for mennesker”. Vise ord! Han byggede kunstige søer og store vandingsanlæg, reformerede hæren og samlede de forskellige buddhistiske ordener til en. Alle de gamle templer, paladser og monumenter fra forskellige tidsaldre er samlet på et ikke særlig stort område, så det er nemt at besøge dem alle sammen. Det er et smukt område hyppigt besøgt af både skoleklasser, turister, munke i lysende orange dragter og aber! Polonnaruwa 26 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Dambulla og Spiceroad Mellem Sigiriya og Kandy bør du stoppe ved Dambulla og Spiceroad. Dambulla er en række grottetempler fulde af buddhaer – både skulpturer af sten, ler og træ og farvestrålende freskomalerier. En af skulpturerne er næsten 14 meter lang. Templet ligger oppe ad et bjerg, og turen op er lidt hård, til gengæld er udsigten ud over området helt fantastisk! Spiceroad er en strækning på omkring 5 km mellem Dambulla og Kandy, og her finder du et hav af såkaldte ”spice gardens”, hvor du kan gå rundt med en guide og se alle Sri Lankas mange spændende krydderier og lægende urter. Karry, kanel, gurkemeje, peber, nelliker, kardemomme, citrongræs, muskatnød, vanilje… listen fortsætter i en uendelighed. Du kan også købe lægemidler mod nærmest alting, men husk nu, at du ikke skal tro på alt, hvad du hører. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 27
Kandy er bygget omkring en sø i en smuk dal omkranset af bjerge, floder, søer og vandfald. Byen har været både hovedstad og kongeby og er derfor fuld af gamle, flotte gader. Det er Sri Lankas næststørste by, så her er lidt kaotisk til tider, men også charmerende med de ældre bygninger, de livlige markeder og den smukke sø midt i byen. Kandys største seværdighed er templet med Buddhas hellige tand. Det er et enkelt men meget stort tempel, og den hellige status vækker stor ærbødighed overalt i og omkring templet. Desværre bliver tanden kun vist frem én gang hvert fjerde år. Kandy Tandtempel & Tuktuk’er 28 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Kandy er en by, der nemt opleves fra en tuktuk gennem gadernes liv og trafik. Tag fx til det store marked og gå en tur rundt mellem boderne. Køb måske lidt srilankansk kanel, peber og vanilje med hjem? Med tuktuk kan du også besøge Peradeniya Garden, en flot botanisk have der ligger som et åndehul i den hektiske by – her er ro, smukke planter, en orkidéhave og tusindvis af flyvende hunde. Kandy ligger ideelt for trekkingture til Knuckles-bjergkæden, men du kan faktisk også besøge Udawattakele-skoven inde i Kandy og få lidt natur midt inde i den store by. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 29
Kitulgala er for dig, der har lidt blod på tanden og gerne vil have aktive eventyr og adrenalinkick i flot natur. Her kan du nemlig riverrafte på floden, rappelle ned ad vandfald, zipline over junglens trætoppe eller tage på trekkingture inde i selve junglen. Du kan også besøge en 30.000 år gammel grotte, hvor man har fundet mange skeletter – i dag bor her dog kun flagermus. Indgangen til grotten ligger smukt på et højdedrag, der er to km højt, og du har en flot udsigt over junglen og gummiplantagerne. Kitulgala - for de aktive Vidste du... … at filmen ”Broen over floden Kwai” fra 1957 blev optaget i området omkring Kelani-floden i Kitulgala? Og det på trods af, at den altså handler om Kwai-floden i Thailand! 30 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Action & Adrenalinsus
Adam’s Peak Adam’s Peak er også for de lidt aktive typer – i hvert fald skal du have bentøjet i orden, hvis du skal bestige det 2.243 meter høje bjerg i det centrale Sri Lanka. På toppen af bjerget er der en fordybning i klippen, som ligner aftrykket af en stor fod. Både kristne og muslimer hævder, at det er Adams fodaftryk, mens hinduer mener, at det er Shivas, og buddhisterne holder på, at det er Buddhas. Uanset hvis fodaftryk det er, kommer her pilgrimme fra alle religioner for at bede. Turen op ad de mange trin tager godt tre timer, og de fleste vælger at gøre det i tusmørket før daggry for at se solopgangen fra toppen. Der er gadelamper langs trappen hele vejen op, så du kan godt se, hvor du går, men det er en hård tur. Udsigten ud over bjergene, mens solen står op, er helt utrolig – man bliver nærmest religiøs eller overtroisk af at opleve noget så stærkt og så smukt! - for de aktive 32 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Tip! Chancen for klart vejr og god udsigt er bedst fra december til april. Undgå at tage turen op i weekenden, for der er et menneskemylder uden lige
Nuwara Eliya Nuwara Eliya er en gammel engelsk teplantageby i Sri Lankas højland, og det var her, de rige englændere og officerer tog op om sommeren på grund af klimaet. Her er nemlig køligt, og man kunne komme væk fra den fugtige varme andre steder i landet. Byen bliver også kaldt Little England pga. de mange hyggelige bindingsværkshuse. Området omkring Nuwara Eliya er meget frodigt, og det er her, mange frugter og grøntsager bliver dyrket og derefter fragtet til kystbyerne. De kartofler og avokadoer, som du finder på markederne ved kysten, er sikkert dyrket omkring Nuwara Eliya. Og så er her selvfølgelig teplantager, så langt øjet rækker. Teen bølger sig gennem bjergene som et grønt tæppe, og du kan opleve dem til fods eller fra et togvindue. Husk at købe lidt god te med hjem. Vidste du... ... at Verdens Ende ligger i Sri Lanka? Nærmere bestemt i Horton Plains Nationalpark. Worlds End er en kæmpe klippe med en fantastisk udsigt udover landskabet og hele 870 meter ned i dalen. Det er parkens allerstørste attraktion, men her er også bjerge, vandfald og store græssletter fulde af sambarhjorte. 34 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Tip! Hvis du skal opleve byen i det bedste vejr, så tag hertil i enten marts eller april. Der kan være hundekoldt i Nuwara Eliya om vinteren, så er du mere til det lune vejr, bør du i stedet tage til Ella. Temarker & Tågedis
Te og mad I 1867 begyndte britiske James Taylor at dyrke te i det srilankanske højland, og sammen med en vis hr. Thomas Lipton udviklede han tedyrkeriet i Sri Lanka. I dag findes der over 3.000 tefabrikker i Sri Lanka, mange af dem i bjergene omkring Nuwara Eliya. Faktisk kommer ca. 20% af verdens te fra Sri Lanka. Du kan besøge en tefabrik og se, hvordan tebladene bliver tørret – og så bør du naturligvis lige smage en kop te og købe lidt med hjem. Teen i Sri Lanka er selvfølgelig fantastisk god, til gengæld er kaffen virkelig kedelig. 36 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
I Sri Lanka står der som regel ’rice & curry’ på menuen i alle afskygninger – både i vegetariske udgaver og med kød eller fisk. Alle retterne er krydrede og ret dekorative, så prøv en ægte srilankansk buffet og spis dig mæt og glad i den gode mad med lidt chutney og papadums til. Den srilankanske frugt må du altså heller ikke misse! På markederne finder du bjerge af ananasser, passionsfrugter, granatæbler, papayaer, mangoer, stjerneæbler, guavaer og kokosnødder. Vidste du... … at Sri Lanka har mere end 40 forskellige typer bananer i alverdens farver og størrelser? Du kan nok ikke nå at smage dem alle, men prøv i hvert fald at smage en af de røde!
Togtur Togturen fra Nuwara Eliya til Ella er en berømt og meget, meget smuk togstrækning! Toget kører nemlig gennem et landskab med imponerende natur, flotte vandfald og temarker i massevis. Folk vinker til dig fra plantagerne, og du kører forbi bittesmå landsbyer – og sågar igennem skyer! Vi plejer at booke plads på 3. klasse, fordi kupéerne har lidt mere charme end 1. klasse. Her kan du hænge ud ad de åbne døre og vinduer og virkelig suge det grønne landskab til dig. Indimellem spotter du vandløb og smukke broer over kløfter i bjergene. Det kan være svært at få plads på toget, men vi gør vores bedste. 38 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Teplantager & Togeventyr
Ella Ella er en lille by med ca. 1.000 indbyggere. Den ligger smukt i bjergene omgivet af toppe og dale, vandfald og teplantager. Byen er fuld af backpackere, småbutikker, barer og restauranter, så du er altså ikke helt alene her i bjergene, men stemningen er hyggelig. Længere oppe ad bjergsiderne har du fantastisk udsigt ud over dalene og bjergene, og det hele er så grønt og fint. Fra Ella kan du kigge ud gennem Ella Gap, en dal mellem bjergene der åbner sig op sydover – meget smukt. Det er en af de mest berømte og måske den smukkeste udsigt i hele Sri Lanka. Du bør tage ud til den berømte gamle bro Demodara Nine Arch Bridge om morgenen og se togene køre gennem det flotte landskab. Hvis du kan lide den srilankanske mad, kan du også bringe den med dig hjem ved at prøve et madlavningskursus i Ella Spice Garden, som i sig selv er en underholdende oplevelse. 40 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Vandreruter i Ella - Ella Rock og Little Adam’s Peak Ella er et perfekt udgangspunkt for vandreture og trekking i de flotte bjerge. En af de bedste trekkingture er på ca. to timer op til Little Adam’s Peak – et af de to bjerge, der udgør Ella Gap. Bjergvandringer & Bakkeskråninger 42 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Har du mod på en lidt større udfordring, så tag op til Ella Rock. Det tager ca. to timer op og to timer ned. Srilankanerne går turen op, som var det så let som ingenting – de kan snakke telefon imens og behøver ikke det vilde vandreudstyr. Vi synes nu, at det er en lidt hård tur, for du vandrer ad små stier over trærødder, sten og små vandløb, og til sidst på turen er ruten altså lidt stejl. Men fra toppen har du den smukkeste udsigt! Sæt dig godt til rette på stenene og nyd det. På vejen ned kan du bade i et vandfald – det kræver lidt behændighed men er dejligt forfriskende. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 43
Du kan ikke rejse til Sri Lanka uden at opleve nogle af de mange flotte nationalparker – hvor mange af dem endda er fulde af elefanter! Vi har fem favoritter blandt de mange nationalparker, men de er lidt forskellige. De mest populære har jo selvsagt også flest mennesker, og du har altså ikke oplevelserne helt for dig selv. Derfor er vi begyndt at holde mere af de lidt mindre kendte nationalparker. Læs mere om dem på de næste sider. Jeepsafari & Jungleeventyr SRI LANKAS NATIONALPARKER SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 45
Wilpattu Nationalpark ligger i den nordvestlige del af Sri Lanka, ca. 30 km. vest for Anuradhapura. Det er faktisk Sri Lankas største nationalpark, og den er kendt for sine mange søer og vådområder. De tiltrækker nemlig fugle, leoparder, elefanter, hjorte, bjørne, krokodiller og bøfler. Nationalparken var lukket i mange år pga. borgerkrigen, og der blev ikke tænkt så meget over hverken natur eller dyreliv, så dyrene er først begyndt at vende tilbage nu. Det betyder også, at naturen i parken er ret vild, og at dyrene ikke har vænnet sig til, at der er mennesker i nærheden. Her lever faktisk mere end 50 leoparder, og de ses oftere og oftere. Den bedste årstid at besøge Wilpattu Nationalpark er lige efter regntiden, som varer fra december til februar og ellers i sommermånederne. Wilpattu Nationalpark 46 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Minneriya Nationalpark ligger i den centrale del af Sri Lanka, ikke så langt fra Sigiriya. Nationalparken består af grønne skove og kratområder og er hjem for nogle af Sri Lankas favoritter såsom leoparder og elefanter. Hovedattraktionen i parken er dog den kunstige sø Minneriya Tank fra det 3. århundrede f.Kr., som i løbet af tørsæsonen er et utroligt sted at observere badende og græssende elefanter og store fugleflokke, b.la. storke og skarver. Minneriya er i det hele fugleinteresseredes paradis med over 400 forskellige arter. Besøg Minneriya Nationalpark, når elefanterne samles mellem maj og oktober måned. Minneriya Nationalpark SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 47
Udawalawe Nationalpark Udawalawe Nationalpark er vores favorit blandt Sri Lankas nationalparker. Den ligger helt nede på Sri Lankas sydkyst, og her er ikke så mange besøgende som i nogle af de andre nationalparker. Det betyder dog ikke, at naturen og dyrelivet er mindre imponerende! Landskabet er nærmest en frodig savanne, og når du er på safari, kører du fra vandhul til vandhul og spotter elefanter. For det er elefanter, parken er berømt for. I tørsæsonen kan du være heldig at se flokke på over 200 elefanter, men selv i den mere våde sæson, er du næsten garanteret at se de store dyr. Udover elefanter, kan du også se vandbøfler, hjorte, sjakaler, krokodiller og masser af aber og flotte fugle. Det bedste tidspunkt at besøge Udawalawe er i tørsæsonen fra maj til september, fordi elefanterne samles i kæmpestore flokke ved vandhullerne. Hvis du vil se endnu flere elefanter, så tag til Elephant Transit Home, som er et elefantbørnehjem. Her bliver forældreløse elefantunger fra hele Sri Lanka passet, før de kan få lov til at leve frit i parken. 48 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Yala Nationalpark ligger sydpå og er nok Sri Lankas mest kendte nationalpark, og også den mest besøgte. Det betyder, at selvom du kommer tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen, så oplever du dyrene og naturen sammen med en masse andre turister i jeeps. Naturen kan godt nogle steder minde lidt om en savanne i Afrika, og andre steder er der jungle. På en jeepsafari spotter du ofte elefanter, krokodiller, vandbøfler, bjørne, antiloper, hjorte, vildsvin, påfugle og aber. Du kan også være heldig at se nogle af de leoparder, der lever her. Der er dog ingen garanti. Uanset hvad er omgivelserne bare så smukke – kæmpemæssige træer, højt græs, åbne sletter og ægte jungle. Yala Nationalpark er et af de bedste steder at spotte dyr, og chancerne er bedst fra februar til juli. Er du ligesom os glad for flamingoer? Så læg også vejen forbi Bundala Nationalpark og se de kæmpemæssige flamingoflokke. Parken ligger omkring en times kørsel fra Yala. Yala Nationalpark 50 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
I Gal Oya Nationalpark kan du - som det eneste sted i Sri Lanka - tage på elefantsafari i båd. Den store sø Senanayake Samudra ligger mellem frodige bakker, og her kan du sejle rundt og spotte dyr på bredden. Hold udkig efter leoparder, vildsvin, læbebjørne og vandbøfler. Den allervigtigste grund til at tage på båd- safari er nu elefanterne! Hold godt udkig efter snabler, der stikker op ad vandet. Ofte kan du se store flokke af svømmende elefanter, der krydser søen for at komme til nye græsmarker på den modsatte bred. Husk også at spejde efter krokodiller i vandoverfladen. Gal Oya er en af Sri Lankas mest urørte nationalparker – den er rolig og ikke så stor, men virkelig smuk! De fleste af Sri Lankas nationalparker har fladt og åbent steppelandskab med grøn bevoksning og lidt jungle – og det har Gal Oya også, men landskabet er omkranset af bjerge. Du kan tage på vandreture til smukke udsigtspunkter og se naturen oppefra og føle dig helt lille i det udstrakte landskab. I Gal Oya kan du møde veddafolket, som er en minoritet i Sri Lanka, der gennem århundrede levede som jæger-samlersamfund i områdets jungler. Gal Oya SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 51
Palmesus & Pælefiskere
Sri Lankas strande er kendt for deres gyldne sand og grønne kokospalmer i massevis – og så selvfølgelig pælefiskere. Du skal dog ikke forvente strande som i Thailand, for vandet er vildere og strømmene stærke. Det betyder ofte store bølger, perfekt til surfere! De største bølger finder du ved Arugam Bay. Og så er der ikke nær så mange turister som på Thailands strande. Overalt i Sri Lanka kan du finde lange, brede helt affolkede strande, hvor du kun skal bekymre dig om ikke at få kokosnødder i hovedet. Strandene er smukke alle steder, og mange af dem er hyppigt besøgt af havskildpadder, der kommer for at lægge æg i sandet. Læs hvilke strande, du skal besøge hvornår på de næste par sider. SRI LANKAS STRANDE SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 53
Unawatuna er en af vores favoritstrande i Sri Lanka. Stranden er flot og bred, så hvis du er til badeferie, er det her, du skal hen! Det er en hyggelig strandby, der har udviklet sig med turismen, så her er mange små souvenirbutikker, hyggelige restauranter, barer og hoteller. Unawatuna ligger i en bugt beskyttet af et koralrev. Her er store, flotte bølger og masser af skildpadder i havet ud for stranden, så der er gode muligheder for dykkereventyr, hvis vejret er til det. På en lille gåtur langs vandet hører du musikken fra strandens restauranter og barer, og overalt mødes du af et smil og imødekommenhed. Her er mange, men ikke påtrængende, sælgere, som byder på alt lige fra frugter til tøj og massage. Unawatuna Badeby & Bølgebrus Tip! Hvis du synes, at bølgerne ved Unawatuna Beach er voldsomme, så tag en tuktuk i 10 min. til den lille Jungle Beach. Det er her, de lokale kommer og bader, og her er vandet helt roligt og dejligt. 54 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Gå en tur hen til strandens vestlige side, til Sunset Point, hvorfra du kan se en smuk solnedgang over havet. Gå også en tur langs stranden og se fiskerne hive deres fangst i land. Måske har de fanget kæmperokker, hammerhajer, sværdfisk eller tun. Vejret i Unawatuna er bedst i vores vintermåneder, men du kan også få godt vejr om sommeren. Undgå oktober og maj måned. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 55
Nooit Gedacht Heritage Hotel Nooit Gedacht er C&C’s favorithotel i Unawatuna. Det er et historisk og unikt sted, der blev bygget af en hollandsk guvernør i 1780. I 1895 blev bygningen købt af tipoldefaderen til den nuværende ejer Ms. Pragna. Stedet er stadig familieejet, og familien er en nær ven af Enrico den dag i dag. Nooit Gedacht er mere et hjem end et hotel og er måske ikke så professionelt drevet som andre hoteller, men det bidrager til den dejlige atmosfære. I den grønne have er der både kæmpebambusser, et lille poolområde og en lotusdam. - hotel i Unawatuna 56 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Du kan nemt besøge byen Galle fra Unawatuna. Galle er en af de byer med flest seværdigheder i hele Sri Lanka. Og det er virkelig en charmerende by med en skøn, gammel bymidte fuld af huse fra kolonitiden – både den hollandske og den engelske. Byens store fort blev opført af portugiserne, og her er også en herlig gammel bymur, som folk strømmer til om aftenen ved skumringstid. Gå selv en tur her om aftenen og se de mange familier, par, gamle mennesker, ja alle der også er ude og nyde stemningen og udsigten over havet. Byen er virkelig hyggelig og afslappet, og du kan roligt sætte et par timer af til bare at slentre rundt og kigge på sjove butikker og spise god mad. De smalle gader bugner nemlig af kunstgallerier, antikvitetsforretninger, butikker og restauranter. Galle Kunstgalleri & Kolonistemning - besøg fra Unawatuna SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 57
Tangalle Tangalle er en stor charmerende fiskerby, som ligger ud til kysten i det sydøstlige Sri Lanka. Her finder du smukke, gyldne sandstrande med palmer, der vajer i vinden og turkisblåt vand. Som så mange andre steder i Sri Lanka er her dog ofte kraftige bølger. Selve Tangalle Beach er flot og bred, men der findes mange andre dejlige strande i området – både store og små. Kahandamodara Beach er uendelig lang, rolig og helt affolket med tårnhøje palmer og gyldent sand. Er du mere til de små bugter, kan du finde masser af dem vest for byen – en af vores favoritter er Goyambokka Beach. Her kan du virkelig nyde den fredelige stemning, dase i solen, måske bade lidt og surfe på bølgerne – der er ingen undskyldning for ikke at komme helt ned i gear. Når du går rundt i Tangalles gader, bør du kigge forbi det gamle, hollandske stenfort, der nu fungerer som fængsel. Du kan også lægge vejen forbi skildpaddecenteret øst for byen. Centeret bliver kørt af frivillige, der gør deres bedste for at beskytte strandens skildpadder, og indimellem kan du se skildpadder lægge æg i sandet om aftenen. Du kan tage til Tangalle både sommer og vinter – bare undgå efteråret. 58 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Trincomalee Trincomalee – eller Trinco som byen bliver kaldt i folkemunde i Sri Lanka, ligger på østkysten lige ved det Indiske Ocean. Udover briterne, har hollænderne, portugiserne og såmænd også danskerne haft kontrol over den vigtige havneby. Tæt på byen er der flere lækre strande – vi kan bedst lide Nilaveli og Uppuveli. Her på strandene er det ikke er unormalt at se en ko komme gående, og så er her i øvrigt glimrende dykning. Fx ved Pigeon Island, der ligger ca. 1 kilometer ud for Nilaveli – det er en nationalpark og et af de bedste steder i Sri Lanka at dykke og snorkle. Tip! Trincomalee skal du besøge i perioden maj til november og er derfor super til en sommerrejse! 60 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Passikudah Passikudah er en dejlig, idyllisk fiskerlandsby med hoteller ved strandene omkring. Byen er helt rolig og har en af de længste strækninger af badevenlige og lavvandede kystlinjer i verden. De sidste par år har byen udviklet sig med en del resorts, men det er stadig et meget stille område med dejlig fredelig strand – specielt den nordlige del af stranden. Hele strækningen mødes af blåt vand, og du kan gå langt ud, før vandet bliver dybt. Korallerne er mange i det lave vand, så pas lidt på fødderne og revet. Byen har normalt super vejr i vores sommermåneder, og vandet er mere stille. Passikudah er et rigtig godt alternativ til Trincomalee, der har en del flere turister. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 61
Hvaler De bedste hvalsafarier tager du fra Mirissa og Trincomalee. Ved Mirissa kan du være heldig at spotte både blåhvaler, kaskelotter og delfiner på en bådtur – her er rigtig mange, og ofte er de ikke så langt fra kysten. Fra november til april har du bedst chance for at se dem. Fra Trincomalee kan du også sagtens tage på en udflugt ud på vandet og spotte hvaler. Her er det også kaskelothvaler og blåhvaler, der er flest af, og du skal holde godt øje med hvalhaler og skumsprøjt. Oplev dem fra juli til september. I samarbejde med Dinesh har vi fundet de turudbydere, der forstyrrer hvalerne mindst muligt. 62 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Skildpadder Der kommer havskildpadder på nærmest alle Sri Lankas strande, men det er selvfølgelig de mindst turistede, hvor chancen for at se dem er størst. Tangalles mindre strande er et glimrende sted at opleve havskildpadder. De sydlige strande er kendt for at tiltrække flere truede arter af havskildpadder, som bruger de uberørte strækninger af stranden til at lægge æg. Hvis du vil se havskildpadder lægge æg eller æg der klækker, har du bedst mulighed fra januar til april. Chancerne er bedst om aftenen og natten. Lidt uden for Tangalle ligger Rekawa Turtle Watch. Det er et projekt, der har til formål at beskytte redepladserne og sikre, at æggene klækkes sikkert, og at skildpaddeungerne kan vende hjem til havet. Husk! Du må aldrig forstyrre dyrene. Lys fra lommelygter er også forstyrrende for en skildpadde, der lægger æg. Du må heller aldrig smide skrald, hverken på stranden eller i havet. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 63
Kombinér med Maldiverne En kombination af Sri Lanka og Maldiverne er den helt perfekte rejse! En rundrejse i Sri Lanka har store oplevelser hver eneste dag, og efter så mange indtryk er det rart med lidt afslapning. Maldivernes atoller midt ude i Det Indiske Ocean byder virkelig på afslapning på bountymanér! Maldiverne er til dig, der vil en tur til paradis og er glad for strand og snorkling. Her er det hvideste sand og det klareste vand lige ud til et koralrev fuld af fisk. Dagligt ser du rokker, delfiner, småhajer og farvestrålende fisk, og farverne er helt utrolige! Sri Lankas strande kan slet ikke måle sig med Maldivernes. Paradis & Palmeøer 64 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
På Maldiverne kan du fx bo på dejlige Reethi Faru Resort, der har det vildeste koralrev nærmest lige uden for døren. Over havoverfladen kan du spise lækker mad på de forskellige restauranter, flyde rundt i poolen og slutte dagen af på en strandstol i solnedgangen med en drink i hånden. Det lyder ikke helt dårligt, vel? Vi har valgt det her resort, fordi det virkelig er skønt – vi har selv besøgt stedet, og vi blev vilde med det. Resortet er stort, så du er ikke alene på en øde ø, men folk fordeler sig, og ofte er stranden alligevel helt affolket. Reethi Faru Resort - resort på Maldiverne Vidste du... … at du ankommer til Reethi Faru Resort med vandfly? Det er en stor oplevelse at se atollerne og det lysende blå vand oppefra – hold udkig efter hvaler, rokker og delfiner! SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 67
Aktiv Grupperejse Tag på en grupperejse med dansk rejseleder og masser af spændende cykelture! Det er fantastisk at have nogen at dele sine rejser med, og på en grupperejse deler du dine store rejseoplevelser med andre rejseglade danskere. Du har masser af godt selskab og selvfølgelig også altid muligheden for at være lidt på egen hånd. Grupperne er ikke særlig store – I er max 16 mennesker, så I lærer hurtigt hinanden at kende. Når du rejser med dansk rejseleder er der altid en, som har styr på alt det praktiske. Så kan du i stedet koncentrere dig om at nyde de mange oplevelser på rundrejsen. Sammen med jer rejser en dygtig lokal guide, der kender omgivelserne godt, så du kan suge til dig af viden og historie. Vi har fundet en rigtig god rejseleder i Sri Lanka – og øen opleves allerbedst på en rundrejse til de største seværdigheder med masser af udflugter på cykel og til fods. - med cykler og dansk rejseleder 68 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
Følg os på Facebook og Instagram - og drøm dig væk sammen med os hver dag! Få rejsenyheder i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få spændende nyheder, konkurrencer og ekstra gode tilbud på rejser. Læs også vores blog med indlæg, historier og guidet skrevet af vores eksperter. Find bloggen på cctravel.dk/blog. Få nyhederne først – tilmeld dig vores nyhedsbreve MØD OS! SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 69
C&C Travel - København Ragnagade 7, 3. th. 2100 København Ø cctravel@cctravel.dk +45 33 15 33 22 C&C Travel - Aarhus Ryesgade 27, 1. sal 8000 Aarhus C cctravel@cctravel.dk +45 33 15 33 22 Åbningstider Mandag-fredag: kl. 9-15
RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=