Nacpan Beach Glamping ligger ved en af de smukkeste strande på Palawan. Det er vores bud på en fantastisk glamping-oplevelse. Her bor du i store, dejlige telte under palmerne, og du vågner op til bølgernes brusen og fuglenes sang over dit hoved. Det bliver næsten ikke flottere og mere naturskønt. Du kan snorkle i havet, flyde rundt i poolen og drikke eksotiske drinks serveret af kokosnødder i baren. Selvom du bor i telt, er det ikke simpelt - du har gode faciliteter i teltet. Flower Island Resort ligger på en lillebitte ø ud for Palawans kyst. Hvis du leder efter en væk-fra-det-hele-oplevelse i fantastisk natur og uden så mange turister, så er det her, du finder det! Der er kun ét resort på øen, så du kan nyde poolen, de smukke strande og vandrestierne i ro og fred og bare nyde at være i naturen. Snorklingen her er fantastisk, så på med grejet og dyk ned under overfladen. Fridays Puerto Galera er et charmerende resort, der ligger i en af Filippinernes smukkeste bugte, en lille sejltur fra byen Puerto Galera. Du kommer hertil med en lille båd, og så snart du sætter fødderne på den fine sandstrand, kan du fornemme stedets ro. Omgivelserne er flotte, og det ligger ud til den smukkeste hvide sandstrand. Du skal ikke mange skridt ud i vandet, før du kan snorkle blandt korallerne, og du kan endda være heldig at møde havskildpadder. > > > SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 17
RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=