Min Cuba Billedbog

Santiago de Cuba Santiago de Cuba er Cubas næststørste by, og den ligger flot på toppen af en bakke med udsigt til havet og Sierra Maestra-bjergene. Det er en smuk by med blandet arkitektur, flotte bygninger, dejlige parker og stejle gader. Det er også en by, der har været vidne til store, historiske begivenheder. Det var her, at Fidel Castro begyndte revolutionen i 1953, og det var her, han seks år senere deklarerede, at sejren var vundet. Det er også i denne by, at Cubas nationalhelt Jose Marti ligger begravet, og hans grav er bestemt et besøg værd med fanfarer, musik og vagter. På en tur rundt i byen kan du lægge vejen forbi Cubas første katedral – den er smuk med sin lysegule farve og de to tårne som så mange af de andre kolonitidsbygninger i landet. Og så må du naturligvis også til Bacardi romdestilleriet. Hvis du er interesseret i Bacardi, kan du også lægge vejen forbi Museo Emilio Bacardi Moreau. Han var både krigshelt og rommagnat, og ind til revolutionen boede han i Santiago de Cuba, hvor han grundlagde Bacardi-rommen. Lidt uden for byen ligger det store fort Castillo de San Pedro de la Roca. Engang var det dette fort, der holdt piraterne i skak – i dag er her lidt mere fredeligt. 62 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=