Min Cuba Billedbog

Playa Giron Playa Giron ligger på Cubas sydkyst ved Svinebugten. Det er et sted, hvor du rigtigt kan slappe af, for her er en rolig og afslappet stemning – og så har du her mulighed for at bo på casa. Selve den lille by kan du overskue på en halv time. Det eneste, der er at se her, udover den støvede hovedgade er museet om Svinebugtsinvasionen (hvor det hele står på spansk) og et par små boder i ”det kommercielle centrum”. Du skal søge ud i krogene for at se den ”rigtige” by, altså dér hvor folk bor. Her er skæve træhegn bygget af pinde side om side med smukt anlagte stakitter i pastelfarver og udskårne relieffer. Hovedgaden er muligvis ikke den allermest spændende, og der er ikke rigtig nogle restauranter, som er værd at skrive hjem om, men når du sidder foran dit casa, kan du følge med i den lille bys liv. Om aftenen sidder cubanerne nemlig på deres gyngestol på terrassen og holder øje med livets gang. Her sidder de og fortæller røverhistorier og hilser på alle, der går forbi – også på turisterne. Hils igen eller gør måske som dem og sæt dig i din egen gyngestol med et glas rom og fornem aftenens gang. Det er nu, gederne bliver ført gennem byen hjem til stalden, hvidløgsvognen kører sin sidste tur, rovfuglene svæver lavt henover træerne i udkanten af byen, og byens drenge render rundt med hver deres krabbe i snor. 48 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=