Cienfuegos Cienfuegos blev grundlagt af 40 franske familier i 1819, og hele byen er på UNESCOs verdensarvsliste på grund af dens smukke neo-klassiske bygninger i de fineste pastelfarver. Byen blev rig på handlen med tobak og sukker, og det mærker du, når du går rundt i de smukke, historiske gader. Cienfuegos er også kendt som ”La Perla del Sur” – Sydens Perle – og her får du en oplevelse af en provinsby i al sin pragt fra kolonitiden. I det smukke centrum ligger de historiske bygninger langs de fleste gader, og du kan få et fornemt overblik fra toppen af Casa de Cultura på den centrale plads, Parque José Martí. Bydelen Punta Gorda ligger ud ad en lang landtange, der bliver smallere og smallere, og her kan du sidde på det smukke Palacio de Valle og nyde en kølig mojito i smukke omgivelser med vand på tre sider. Her er også masser af småboder med smykker, souvenirs og andre småting. Du kan også shoppe på den farvestrålende hovedgade, hvor der er adskillige større butikker. 38 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK
RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=