Min Cuba Billedbog

Tobak og sukker Man kan nærmest ikke tænkte på Cuba uden at se en cubaner for sig med en stor cigar i mundvigen. Man har røget cigarer i Mellemamerika i hvert fald siden år 900, men det var først, da Columbus lagde til i Cuba i 1492, at en europæer tog den første cigar i munden. Derfra spredte cigarrygningen sig, og fra midten af 1800-tallet var der en rigtig cigarproduktion i gang i Cuba. Der findes mange forskellige typer cigarer, og du kan få gode råd i de mange cigarbutikker. Husk, at en cigar kan holde sig i årtier, hvis du opbevarer den ved rette temperatur og fugtighed, så du kan roligt købe ind til flere års forbrug! Cubansk tobak er noget af verdens bedste! Faktisk siges det, at Vuelta Abajo regionen i Pinar del Ríon-provinsen har verdens bedste tobak. Det er samtidig også det eneste sted i Cuba, hvor alle forskellige typer cigarblade dyrkes. Der er nemlig brug for forskellige slags blade til en cigar – nogle til ”fyld” og andre til indpakningen – og hvert blad kræver forskellige vokseforhold. Det var Columbus, der bragte sukkerrørene til Cuba i 1493. Og det var på grund af sukkerproduktionen, at slaverne kom til Cuba. Da produktionen var på toppen, var Cuba verdens tredjestørste sukkerproducent, men med tabet af de østeuropæiske markeder efter murens fald, gik det stærkt tilbage. En god cigar Sukkerplantager og slaver Vidste du... … at mange cubanere dypper spidsen af cigaren i honning? Det er simpelthen for at give lidt sødme til smagen. Faktisk bruger de også ofte honning til at ”lime” cigaren sammen, når de ruller den. 34 SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=