Udflugter i Viñales - Tobaksture, grotter og svævebaner I Viñales er det selvfølgelig oplagt med en udflugt ud i tobaksplantagerne, hvor du kan besøge de mange tobaksbønder, se hvordan de tørrer tobakken og være med til både at rulle og smage på cigarerne. Du kan også tage på udflugt i Viñales flotte natur med de kæmpestore klippebjerge og langstrakte tobakplantager. Udforsk nogle af de grotter, som dalens klipper gemmer på. Du går og sejler gennem flotte grotter med imponerende stalagmitter og stalaktitter. Du skal ned på knæ på et tidspunkt, så er du dårligt gående, er det måske lidt udfordrende. Du kommer ud på den anden side i en nærmest laguneagtig hemmelig verden med lianer og grønt vand. Du kan også tage til Cueva del Palenque. Det er også en flot grotte, hvor der engang boede slaver, der var på flugt fra sukkerørsplantageejerne. Den ene klippe har grottesystemer, der tilsammen er mere end 45 km lange! Det er det tredjestørste grottesystem i hele Sydamerika. En anden sjov og måske lidt mere adrenalinfyldt oplevelse er en tur i svævebane, hvor du svæver over landskabet. Nyd vinden i håret og suget i maven. Det er spændende og flot på samme tid. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 33
RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=