Min Costa Rica Billedbog

På en rejse til Costa Rica kommer du ikke uden om udtrykket ”Pura Vida”! Direkte oversat til dansk betyder det ”det rene liv” eller ”det simple liv”. Pura vida er et udtryk, der bliver sagt højt i mange forskellige sammenhænge. Det bliver bl.a. brugt, når man siger goddag og farvel, men pura vida er også meget mere end det. Det er en livsstil, der går ud på at leve i nuet, fokusere på de gode ting i livet og undgå stress og jag. Nogle ting kan godt vente til i morgen, og costaricanerne har generelt en noget mere afslappet tilgang til livet, end vi har herhjemme i Danmark. Dybest set handler det om at være taknemmelig for det, du har, og lade være med at dvæle ved det negative. Det kan være svært helt at begribe, hvad pura vida er, men har du først besøgt Costa Rica, er du ikke i tvivl! Det gode liv i Costa Rica kommer bl.a. til udtryk i, at der her i landet er en af verdens 5 blå zoner – områder, hvor befolkningen lever et målbart længere liv end i resten af verden. Vidste du... …at når en kvinde bliver gift i Costa Rica, beholder hun oftest sit eget efternavn? Når et par får børn, får barnet så både farens og morens efternavn – og for det meste er det morens navn, der står sidst. SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 9

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=