Arenal Hanging Bridges er et stort område, hvor du på stier, broer og hængebroer kan opleve regnskoven fra alle vinkler. Overalt hører du lydene af tropiske fugle og vandfaldene, der bruser. Måske ser du små vildsvin suse rundt i skovbunden og larmende brøleaber springe rundt i trætoppene. La Fortuna-vandfaldet er også en stor oplevelse. Vandfaldet falder 70 meter ned over de frodige klippesider, fuldstændig omgivet af regnskoven. Et flot syn! Du bør både opleve det oppefra fra udsigtspunkterne og nedefra, hvor du kan tage en dukkert i det turkise vand i bunden. Floden byder også på store oplevelser. Du kan fx kaste dig ud i riverrafting og padle, mens du bliver kastet rundt på vandet. Vil du hellere opleve floden i ro og mag, så tag på en såkaldt ”floating safari” gennem regnskoven. Arenal er faktisk Costa Ricas mest aktive vulkan, men den har været i dvale siden 2010. Der er stadig gang i den slumrende kæmpe, og det betyder, at du kan bade i de naturligt opvarmede kilder, som du finder mange steder. Når du synker ned i det varme vand efter en dag fyldt med oplevelser, kan du mærke hvordan spændingerne forsvinder fra din krop! Vulkaner & Vandfald SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 25
RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=