Min Costa Rica Billedbog

Tæt ved indgangen til Manuel Antonio Nationalpark ligger det specielle Hotel Costa Verde. Med en placering oppe på en klippeside får du en skøn udsigt over havet, som du kan bruge lang tid på at fortabe dig i. Udsigten er dog ikke det mest specielle ved dette hotel – det er derimod en af hotellets fire restauranter, der er indrettet i et gammelt fly! Hotellets motto er ”Still more monkeys than people”, og det holder stik! Et andet specielt hotel, Volcano Lodge & Thermal Experince, finder du i nærheden af den flotte vulkan Arenal. Det unikke ved dette sted er, at du kan lade dig synke ned i de naturligt opvarmede kilder, de har her på grunden. At sidde i det vulkansk opvarmede vand omringet af en tropisk have og med udsigt til den store vulkan er lidt af en oplevelse! Derudover er hotellet rimelig simpelt, men virkelig hyggeligt, og her er både en dejlig restaurant og pool. Hotel & Spa Poco a Poco er et dejligt hotel med en fantastisk beliggenhed i Monteverdes bjerge. Det er et moderne hotel med den skønneste opvarmede pool, der ligger omgivet af grønt. Her er også en jacuzzi, en restaurant, og en smuk have fuld af smukke blomster, palmer, sommerfugle og kolibrier. De har deres egen køkkenhave med grøntsager og urter, som de bruger i madlavningen. Til grunden hører en vandresti på 1 km., og her kan du sagtens spotte dyr - fx papegøjer! > > > SE FLERE REJSER PÅ CCTRAVEL.DK 17

RkJQdWJsaXNoZXIy ODAxODE=